Babyplan hjerte logo

Venterummet – podcast sæson 1

Lyt til hele sæson 1 om tiden FØR man bliver gravid

Intro: Hvem er Venterummet? (18:30)
Mød de to søstre fra Venterummet og deres baggrund for at lave podcasten.

Lyt til podcast om graviditet LYT MED


Afsnit 1: Hvornår er tiden inde? (42:01)
Hvornår skal man begynde på projekt baby? Er der et rigtigt tidspunkt eller skal man bare lade skæbnen råde? Ditte Marie og Anne-Kirstine diskuterer emnet og kigger på, hvad forskningen siger.

Lyt til podcast om graviditet LYT MED


Afsnit 2: Forberedelserne (56:00)

Hvordan kan man gøre sig klar og øge muligheden for at blive gravid? Denne udgave af podcasten Venterummet kigger på, hvilke forberedelser du bør overveje, inden du forsøger at lave en baby. Det handler om p-piller, kosttilskud, ægløsning, test af sædkvalitet, genetik og meget mere. Og hvad er myter og fakta? I brevkassen kan du få gode råd til, hvad andre gør for at forberede sig på at blive gravid.

Lyt til podcast om graviditet LYT MED


Afsnit 3: Spontan abort (1:01:02)

10-15% af alle kvinder oplever en spontan abort, men de færreste taler åbent om det. I denne udgave af podcasten Venterummet er der fokus på spontane aborter. Mens Anne-Kirstine har oplevet en spontan abort, har Ditte Marie oplevet det hele fire gange. Hør deres personlige historier, om deres oplevelse af forløbet og deres sorg over at miste. Og kan man overhovedet blive glad, før man er gravid igen?

Lyt til podcast om graviditet LYT MED


Afsnit 4: Testoman (48:00)

Er du testoman og tester alt for tidligt, hver dag – og måske flere gange om dagen? Så er du ikke alene. Denne udgave af podcasten Venterummet handler om, når det at teste tager overhånd og nærmest bliver en besættelse. Det kan Ditte Marie nikke genkendende til. Men hvor godt virker en test? Spørger Anne-Kirstine, som kigger nærmere på forskningen. Få svar på, hvor mange som tester ofte i brevkassen. Og hør deres overvejelser over, hvorfor behovet for at teste tager overhånd.

Lyt til podcast om graviditet LYT MED


Afsnit 5: Hvad med vægten? (59:00)

Ditte Marie har kæmpet med vægten længe og har haft yoyo-vægt. Det samme har Anne-Kirstine. Denne udgave af podcasten Venterummet handler om at have et for højt BMI og ønske sig en baby. Der kommer nogle hårde fakta på bordet, som kan gøre ondt. De to søstre taler også om, hvor svært det er, at BMI’en kan sætte grænser, da man ikke kan få fertilitetsbehandling med en BMI over 30. Og så svarer brevkassen på det helt store spørgsmål. Kan man få en pæn gravid mave?

Lyt til podcast om graviditet LYT MED


Afsnit 6: Barnløs (1:17:00)

Hvad ligger der i ordet barnløs? Hvornår er man barnløs eller føler sig barnløs? Denne udgave af podcasten Venterummet handler om, hvordan det er ikke at have et barn, selvom man ønsker sig et. Kan man affinde sig med at være barnløs? Hvordan har man det med, at andre får børn? Brevkassen åbner for masser af følelser og oplevelser af at være barnløs. Og så runder Ditte Marie og Anne-Kirstine også emnet fertilitetsbehandling og det at være frivillig barnløs.

Lyt til podcast om graviditet LYT MED


Afsnit 7: Parforholdet (1:00:00)

Hvordan påvirker det parforholdet, når drømmen om en baby lader vente på sig? Hvordan bliver man sammen, når man går igennem den ene abort efter den anden? Og hvordan har Ditte Marie og Ditmar det egentlig? Ditte Marie taler om presset, sorgen og sexlivet. Dette er sidste afsnit i sæson 1.

Lyt til podcast om graviditet LYT MED


I Venterummet taler vi om alt det, vi normalt ikke deler

Søstrene Ditte Marie (32 år) og Anne-Kirstine (39 år) taler åbent om deres erfaringer og tanker i forbindelse med projekt baby – også alt det, vi normalt ikke deler med andre.

Ditte Marie, der er kendt fra tv-serien ’Fede Forhold’ på DR1. Hun har haft 4 ufrivillige aborter og er stadig ikke gravid.

Anne-Kirstine har en søn på 14 år. Hun har haft en spontan abort. Hun er til daglig forsker og kan finde fakta om alt. Derfor er podcasten altid krydret med fakta fra videnskaben.

Samtalerne kredser om søstrenes personlige erfaringer, samtaler med andre, om Ditte Maries brevkasse og de fakta, som Anne-Kirstine finder frem i hver podcast.

 

Lyt til andre sæsoner

Venterummet S4 »

Venterummet S3 »

Venterummet S2 »

Babyplan sponsorerer samtalepodcasten Venterummet.dk, fordi podcasten gennem berigende samtaler sætter ord på de mange følelser, tanker og overvejelser, som rigtig mange kvinder har, men ofte går med helt alene. Podcasten deler samtidig ud af gode erfaringer og nyttig viden.

(Fotograf Jonas Normann )