Supersæd

Supersæd af fertilitetsprofessor Peter Humaidan

Kun 1 tilbage på lager

På lager

199,95 kr.

  • Hurtig og diskret levering: 1-2 dage
  • Personlig kundeservice
  • Gratis fragt ved køb over 149 kr.
  • Her kan du betale med Dankort, VISA, MasterCard, Mobile Pay, ViaBill og PayPal
  • Webshop godkendt af lægemiddelstyrelsen
    Webshop godkendt af lægemiddelstyrelsen

En effektiv guide til mænd, der vil booste deres sæd!

Omkring hvert 10. danske barn kommer til verden med hjælp fra lægerne, mens andre aldrig får de børn, de ønsker. Var manden mere opmærksom på sin sundhed, ville flere børn blive undfanget – enten i dobbeltsengen eller på fertilitetsklinikken.

Det mener læge og professor Peter Humaidan, som har skrevet bogen Supersæd, der handler om mænds vigtige sundhed, fertilitet og trivsel, der ifølge Humaidan skal i fokus – på hospitalerne, i familierne og hos den enkelte mand. Håbet er, at han med bogen kan bringe sæd på dagsordenen, og derigennem få den aftabuiseret. For når det kommer til at optimere sædkvaliteten, er håbet ikke ude:

»Det tager cirka tre måneder at skabe en sædcelle, så ændrer manden sin livsstil, påvirker det hurtigt sædcellernes kvalitet. Supersæd rummer derfor en sæd-kur over tre måneder med fokus på blandt andet rygning, alkohol, kost, motion, overvægt – og at holde testiklerne fri for varme. For alle processer i kroppen, også reproduktion, gælder samme grundregel: Kroppen klarer det bedst, når den er sund.«

Udover en sæd-kur indeholder bogen mand-til-mand-samtaler mellem Peter Humaidan og TV-læge Peter Qvortrup Geisling, der begge har oplevet barnløshed og at få et barn samt interviews med en række yngre mænd, der fortæller om deres kærestes graviditet, der ikke kom som ventet.

»I alt for lang tid har sæden været undervurderet. Vi taler simpelthen alt for lidt om sæd, for sæden er tabu«, forklarer Humaidan.

I mange år har fokus været på kvinden, mens manden har haft en mere passiv rolle, når det kom til fertilitetsbehandling. Men faktisk står det skidt til med danske mænd og deres evne til at formere sig. Gennem de seneste årtier er sædkvaliteten i virkeligheden kun gået en vej: nemlig ned. Hos to ud af tre par, der ikke kan blive naturligt gravide, ligger problemet hos manden. Alligevel er det ikke rigtigt noget, vi taler om.

Om forfatteren

Læge og professor Peter Humaidan har fertilitet og reproduktion som sit speciale. Først som speciallæge i gynækologi og obstetrik, og siden 2013 som professor på Aarhus Universitet med dagligt klinisk arbejde på Fertilitetsklinikken, Regionshospitalet, Skive Udover at være internationalt anerkendt for sit arbejde har Peter Humaidan en personlig motivation: Ham og hans kone prøvede at få børn i ni år, inden hun blev gravid. I dag har de fire børn.