Nybagte og kommende forældre mangler sjældent noget at bruge deres penge på. Det er apoteker, babybutikker og dagligvarebutikker dog heldigvis klar over. Derfor giver de ofte gratis babypakker væk, kvit og frit, til vordende eller nybagte forældre.
Hvor kan man hente gratis babypakker?
Du kan hente de gratis babypakker både i Danmark og på den anden side af Øresund.
I nedenstående kan du læse om, hvor du finder babypakker gratis, når din lille juvel har brug for en ble, vådserviet, sut – eller noget helt fjerde.
Gratis babypakker: BabySam
”BabyBox”. Ordet lyder lovende, og ifølge Danmarks største kæde for babyudstyr, børnetøj og alt til gravide er denne babypakke da også fyldt med goodies af høj kvalitet til junior.
Indholdet af de gratis babypakker varierer dog, så har du et blødt punkt for overraskelser, er denne babypakke måske til dig. Du kan bestille BabySams Babybox her.
Gratis babypakker: føtex
Hos Føtex giver de også gratis babypakker væk, men det kræver dog, at du først tilmelder dig deres nyhedsbrev ”føtex for de små” med gode råd om bleer, allergimærket vaskepulver, babytøj m.m.
Er du villig til at udsætte din mailboks for deres nyhedsbrev, og er du vordende mor, modtager du til gengæld også supermarkedskædens ”baby startpakke”.
Forældre med et eller flere børn i alderen 0-3 år modtager desuden en gratis velkomstgave.
Gratis babypakke: Bilka
Bilka skiller sig ud fra de øvrige eksempler ved ikke at have en gratis babypakke til rådighed.
Til gengæld kan du, hvis du er medlem af Liberoklubben, modtage en gratis blepakke, som du kan indløse i Bilka.
Babypakke: apotek
Apoteker er garant for kvalitet, og man må derfor formode, at gratis babypakker fra et apotek ikke er nogen undtagelse. Og de har dem da også de fleste steder.
Desværre er det dog ikke muligt at bestille gratis babypakker fra et apotek online, så du må finde vandreskoene frem og selv hente en gratis babypakke i dit lokale apotek.
Babypakke fra Babyhelp.dk
Denne babypakken adskiller sig fra de mange andre, fordi indholdet ikke kun er målrettet baby, men også mor og far, som også fortjener lidt forkælelse.
Pakken indeholder en masse gode rabatter til blandt andet:
- Rabat på babyudstyr, barnets bog, tøj og meget andet
- Rabat på måltidskasser
- Rabat på make-up, cremer og andet forkælelse til mor
- 4 ugers gratis adgang til C MORE
- 35 dages gratis adgang til Fairytell
Babypakken kan bestilles helt gratis her
Babypakke fra Babyuniverset.dk
Babyuniversets babypakke indeholder bl.a. gratis milepælskort til graviditeten og A5 plakater.
Bestil babypakken gratis her når du tilmelder dig nyhedsbrevet
Babypakke fra infant
Babypakken fra infant indeholder:
- 1 pakke Infant bleer i valgfri størrelse,
- 1 pakke Infant vaskeklude og
- 1 pakke veganske vådservietter
Produkterne får man gratis – man skal dog selv betale fragten på 39 kroner.
Bestil babypakken fra infant.nu her
Gratis babypakke: Sverige
Hvis du har udtømt alle andre muligheder og alligevel er i nabolaget, hvorfor så ikke tage på jagt efter en gratis babypakke i Sverige? I Malmø kan du fx fylde vognen med gratis babypakker fra LloydsApotek og Babyproffsen – og de har sandsynligvis nok til deres skandinaviske brødre også.
Kilder: