7 sunde kostråd til dig der vil være gravid

Målet om at blive gravid må være den absolut største motivationsfaktor til at ændre dårlige kostvaner. Vi har lavet 7 sunde kostråd til dig, som vi ved betyder noget for din fertilitet:

Drik masser af vand
1. Drik masser af vand (1,5-2 liter om dagen)

Kildevand indeholder masser af vigtige mineraler som bl.a. kalcium, jod og magnesium. Der er ingen sukker eller fedt.

2. Spis kostfibre hver dag

Kostfibre er generelt sunde og findes i grove kornprodukter, grove grøntsager og frugt.  Kostfibre kan virke regulerende på høje østrogenniveauer. Spis 25-35 gram pr. dag.

3. Sundt fedt

Spis sundt fedt fra blandt andet planteolier, nødder, kerner, avocado, oliven og fede fisk. Uden fedt kan kroppen ikke optage fedtopløselige vitaminer som A, D, E og K-vitamin, som er sunde for fertiliteten.  Det kan også afhjælpe uregelmæssig cyklus og ægløsningsproblemer.

4. Fisk

Mange fisk indeholder sunde fedtstoffer, og fisk generelt er en god kilde til vigtige næringsstoffer som jod, selen og D-vitamin. Undgå rovfisk som bl.a. tun, da det kan indeholde kviksølv (det gælder dog ikke helt tun på dåse, da det ofte kommer fra helt små tunfisk).

5. Vælg økologiske fødevarer

Økologiske produkter har mindre indhold af nitrat og giftstoffer end konventionelle varer. Dermed kan du undgå stoffer som er skadelige for fertiliteten. Samtidig er der et højere indhold af vitaminer og mineraler.

6. Har du husket folsyre?

Vi har nævnt det før, men vi ved desværre, at mange kvinder glemmer det. Sundhedsstyrelsen anbefaler et dagligt tilskud af folsyre (folin) på 400 mcg lige fra du planlægger din graviditet til de første 12 uger af graviditeten. Det mindsker risikoen for at få et barn med neuralrørsdefekt, dvs. rygmarvsbrok.

7. Skær ned på sukkeret

Vi kan ikke sige det nok. Sukker og stivelse fra f.eks. slik, chokolade, hvidt brød og pasta, så kan nedsætte din fertilitet.

Husk på det her handler ikke kun om dig og din fertilitet. Det handler også om at give et lille barn den bedste start på livet, når du bliver gravid. Det kan du gøre ved at spise sundt.

» Alt hvad du bør vide om folsyre

Husk folsyre graviditet

Babyplan folsyre graviditet