Endometriose

Hvad er endometriose?

Endometrium er navnet på den hinde der sidder på indersiden af livmoderen.

Endometriose betyder ”fyldt op af endometrium” – og det er en rigtig god beskrivelse af bughulen på en kvinde med endometriose.

Endometrium findes således ikke kun i livmoderen, men kan også findes andre steder, såsom i bughulen, på æggestokkene, på æggelederne, på urinblæren, i tarmene og på lungerne.

Livmoderslimhindens funktion er at tage sig af det befrugtede æg.

Når ægget begynder at blive dannet begynder slimhinden derfor at vokse og blive blodfyldt så den er klar til at tage sig af ægget.

Hvis ægget ikke bliver befrugtet bliver det udstødt sammen med det ydre lag af livmoderslimhinden ved menstruationen.

Problemet med endometriose er at de hinder der sidder uden for livmoderen fungerer på samme måde – de vokser og fyldes med blod, selvom de ikke kan tage sig af et æg og ikke kan komme ud sammen med menstruationen.

Blodet som så ikke har nogle steder at forsvinde hen kan blive til cyster, eller trænge ind i æggelederne og give smerte, eller samles i hulrum i bughulen.

Når kroppen mærker væv på et forkert sted forsøger den at skille sig af med det forkerte væv.

Immunsystemet sender ”renseceller” og makrofager, en slags hvide blodlegemer, afsted til området, som forsøger at nedbryde endometriehinden.

Hvis det lykkedes kan det være at kvinden ikke mærker til at hun har endometriose. Men hvis forsvaret mislykkedes vokser hinden sig fast på det nærmeste organ – en æggeleder, en æggestok eller på en del af bughinden.

Når hinden begynder at vokse sig fast opstår der en inflammatorisk reaktion.

Kroppen sender flere makrofager dertil, som i sine forsøg på at nedbryde hinden udskiller de stoffer der forårsager inflammationen, og prostaglandiner som blandt andet kan forårsage sammentrækninger i livmoderen og æggelederne, og intensivere smerten.

Makrofagerne producerer også vækststimulerende stoffer som kan hjælpe endometriehinden med at vokse.

Inflammationen omkring hinden bliver efterhånden kronisk.

Kroppens måde at håndtere en kronisk inflammation på er ved at indkapsle det inflammerede område i arvæv, og det sker også her. Arvævet kan i bedste tilfælde vokse rundt om en endometriehinde og ”kvæle” den således at selve hinden dør.

Det efterlader et stort område med arvæv eller fibrose.

Både arvævet og selve endometriosen kan ”drille” nerverne i området til at sende smertesignaler til hjernen. Det forklarer hvorfor endometriose nogle gange gør rigtig ondt.

Selvom om endometriosen ikke har spredt sig kan den påvirke nogle af de nærliggende nerver og gøre rigtig ondt – og i andre tilfælde hvor endometriosen ikke har ramt smertenerverne, så den har haft tid til at brede sig uden at kvinden har haft smerter.

Hvis en endometriehinde ligger op mod et organ (for eksempel en tarm eller en æggestok), kan endometriosen vokse ind i organet.

Hvis en vævsstruktur ligger op mod et område med kronisk inflammation og arvæv breder arvævet sig ud i vævsstrukturen.

På den måde kan en æggestok vokse sammen med tyktarmen eller mod bækkenvæggen. Sådanne sammenvoksninger kaldes adhærence.

Hvordan opdages endometriose?

Normalt har kvinden rigtig ondt under menstruationen, betydeligt værre end normale menstruationssmerter, og søger derfor hjælp hos en gynækolog eller egen læge. Endometriose konstateres oftest med en kikkertoperation.

Det er normalt at endometriose gør ondt under menstruation da endometriehinderne så bløder. Men hinderne reagerer også på andet end menstruation. De kan for eksempel gøre ondt ved ægløsning.

Hvis der er dannet arvæv omkring endometriehinderne kan det forårsage smerte når man bevæger sig pludseligt da det ”trækker” i arvævet.

Det kan så for eksempel gøre ondt hvis man hopper eller lave mavebøjninger. Det er også normalt med smerte når man går på toilet og ved samleje.

Kan det helbredes?

Mange får rådet ”Få børn så bliver det bedre”. Det råd bør få dig til at ane uråd.

Desværre er det sådan at en graviditet heller ikke er nogen garanteret helbredelse. Det er korrekt at en del kvinder får det bedre før og efter en graviditet. Men det er desværre også sandt at en del kvinder får det værre!

Kvinder med endometriose rammes ofte af nedsat fertilitet. Det bliver altså sværere for dem at blive gravide – men oftest ikke umuligt.

Hos ”normale” raske par er det cirka 5-10% der ikke kan blive gravide ”naturligt”. Hos par hvor kvinden har endometriose er det op til 30-40% som har det samme problem.

P-piller anbefales ofte men helbreder ikke – der findes ganske enkelt ingen kur mod endometriose. Derimod kan de anvendes til at holde sygdommen i skak.

Det gælder især de p-piller som helt stopper menstruationen – dermed forhindres endemetriehinderne i at bløde og sprede sig.

De endometriehinder som allerede findes i maven forsvinder dog ikke blot fordi man spiser p-piller.