Sædkvalitet – hvordan bekæmpes infertilitet hos mænd?

Det kan være svært at forholde sig til, hvad dårlig fertilitet indebærer, hvis ikke man selv har haft det tæt inde på livet. Hvor dårlig sædkvalitet skal man overhovedet have, før man karakteriseres som infertil?

Helt generelt hævdes det, at unge danske mænd har en bekymrende dårlig sædkvalitet, hvor op imod 15 procent hører til den del af puljen, hvor sædkvaliteten halter. Det betyder, at disse mænd vil have mere end almindeligt svært ved at kunne gøre deres partner gravid på naturlig vis, og sandsynligvis skal gennemgå fertilitetsbehandling for at opnå graviditet.

Med en sædkvalitetstest fra Babyplan er det nu muligt nemt og bekvemt i trygge rammer at teste sin sædkvalitet i ro og mag. En sædkvalitetstest fra Babyplan er nemlig en praktisk hjemmetest, der screener og analyserer om manden har et tilstrækkeligt antal sædceller per milliliter sæd. Testen vil enten give et positivt eller et negativt resultat – hvis man har en ganske normal sædkvalitet, vil testen vise et positivt resultat. Omvendt vil testen vise et negativt resultat, hvis manden ikke har et tilstrækkeligt antal celler, da det tyder på nedsat sædkvalitet.

» Læs mere og find sædkvalitetstesten her

Køb Babyplan Sædkvalitetstest

Køb Babyplan Sædkvalitetstest

Hvad er dårlig sædkvalitet?

Oftest defineres dårlig sædkvalitet ud fra, at manden enten har et nedsat antal sædceller, at sædcellerne ikke er aktive nok, eller at sædcellerne i givet fald er misdannede.

Helt faktuelt har WHO udarbejdet følgende beskrivelse af, hvad for lav sædkvalitet er. Grænsen for lav sædkvalitet går, ifølge WHO, ved 20 millioner sædceller per milliliter sæd. WHO vurderer ligeledes, at sædmængder med koncentrationer på mindre end 40 millioner sædceller per milliliter sæd heller ikke er optimalt – der skal minimum være 2 milliliter sæd i en portion sæd, der allerhelst skal indeholde omkring 20 millioner celler per milliliter sæd. Ydermere skal omtrent halvdelen af disse sædceller, og gerne mere, være fuldt ud aktive svømmere og bevæge sig. Sidst men ikke mindst, skal et tilstrækkeligt antal sædceller – WHO har fastsat en grænse på 4% – have et normalt udseende.

Undersøgelser, der er foretaget af Rigshospitalet i København viser dog, at danske mænds haltende sædkvalitet ikke nødvendigvis handler om antallet af sædceller, altså selve sædkoncentrationen. Hovedproblemet er, ifølge Rigshospitalets eksperter, at danske mænds sædceller ikke har en tilstrækkelig bevægelighed og aktivitet. Den gennemsnitlige procentdel af mandens totale antal sædceller, som er tilstrækkeligt aktive, ligger kun på omkring 68%. Modsat ligger andelen af sædceller med abnormalt udseende helt oppe på mere end 90%.

Madvarer, der giver bedre fertilitet

Madvarer, der giver bedre fertilitet

Heldigvis er der mange ting, man selv kan gøre for at forbedre sin sædkvalitet og modarbejde infertilitet. I særdeleshed kosten spiller en vigtig rolle ift. bekæmpelsen af mænds infertilitet. Dårlige kostvaner er nemlig en af de helt afgørende ting, der spænder ben for de små svømmere.

De fleste ved allerede godt, at nødder er en god kilde til en masse gode næringsstoffer, ligesom de er rige på naturlige olier og sunde fedtstoffer. Kostråd nr. 1 indebærer valnødder. Med kun 75 gram valnødder om dagen kan manden påvirke sin fertilitet positivt. Et amerikansk studie har undersøgt 117 raske mænd, alle i alderen 21-35 år, der blev delt ind i to grupper. Den ene gruppe skulle spise de famøse 75 gram valnødder dagligt, hvorimod den anden gruppe slet ikke spiste nødder i de 12 uger, hvor undersøgelsen fandt sted. Resultatet viste, at de mænd, der i testperioden havde spist valnødder, havde forbedre sin sperm-vitalitet, de havde flere bevægelige sædceller per milliliter sæd og havde ligeledes flere sædceller med normalt udseende, set ift. gruppen af mænd, der ikke spiste nødder. Yderligere havde mændene på valnødder også færre kromosomafvigelser. Så valnødder er den nye superfood, hvis du vil forbedre din egen eller mandens fertilitet.

Mange kostråd og anbefalinger går på at spise fisk og skaldyr mindst én gang om ugen – men hvis du søger at forbedre sædkvaliteten og din eller mandens overordnede fertilitet, er fisk og skaldyr altså fortsat en rigtig god idé. Kostråd nr. 2 er derfor fisk og skaldyr, da de indeholder en masse omega-3 fedtsyrer, er rig på zink, selen og Q10, som netop er kendt for at kunne booste fertiliteten hos mænd.

Tidligere nævnte vi valnødder som en god kilde til olie og sunde fedt- og næringsstoffer, men der sniger sig endnu en nød ind blandt kostrådene. Kostråd nr. 3 er peanuts, da det er en af de allerbedste plantekilder til et øget argininniveau. Arginin har indflydelse på fertiliteten fordi det findes i sæd, ligesom arginin kan være med til at afhjælpe et lavt sædtal og dårlig motilitet. Kroppen producerer selv aminosyren arginin ifm. med fordøjelsen af protein, men det kan være en god idé at tilføre kroppen yderligere arginin, hvis man ønsker at forbedre fertiliteten. Udover peanuts indeholder valnødder, mandler, spinat og linser også et relativt højt niveau af aminosyren. Som et ekstra plus er arginin også med til at udvide mandens arterier, som kan bevirke at mandens erektioner bliver langt bedre.

En sund og varieret kost bør være udgangspunktet, hvis man søger at forbedre sin sædkvalitet. Der findes en lang række frugter og grøntsager, der kan hjælpe til direkte at booste fertiliteten, og en af disse er blandt andet tomater. Tomater udgør kostråd nr. 4 nemlig en af de grøntsager, der har en positiv indflydelse på mænds fertilitet, da de har et højt indhold af lycopen. Lycopen er et stof, der kan være med til at modvirke antallet af sædceller med et abnormalt udseende.

Foruden tomater er grøntsager med et højt indhold af carotenoid ligeledes en af de fødevarer, som kan forbedre mandens fertilitet. Derfor er gulerødder kostråd nr. 5 og andre grøntsager med et højt indhold af carotenoid. Et højt carotenoid-niveau kan nemlig have en positiv indvirkning på sædcellernes motilitet og evne til at bevæge sig. Grøntsager med et højt niveau af carotenoid har tilmed også ofte et højt indhold af antioxidanter, som ligeledes er med til at booste mandens fertilitet. Herunder kan bl.a. nævnes grøntsager som grønkål og andre kålsorter, hovedsalat, brøndkarse og ærter.

Tips til at forbedre mandens sædkvalitet

Foruden det, at selve kosten har en stor betydning for mandens sædkvalitet, findes der også en lang række kosttilskud, som kan have en positiv indvirkning på mandens fertilitet. Hvis man vælger at supplere en sund og nærende kost med kosttilskud som bl.a. selen, zink, Q10 og folsyre får mandens sædceller de optimale omstændigheder at leve under.

Kost, der indeholder selen

Selen er et kosttilskud, der har en positiv indvirkning på bl.a. sædcellernes evne til at bevæge sig. Selen er et vigtigt antioxidant, der evner at beskytte sædcellerne mod oxidative skader og selen kan ligeledes være med til at forbedre mandens fertilitet bemærkelsesværdigt. Foruden at indtage selen som et kosttilskud, findes der en række madvarer, der er gode kilder til selen, herunder bl.a. kød og indmad, fisk, æg og paranødder.

Produkter med naturligt Q10-indhold

Udover selen er Q10 ligeledes et vigtigt antioxidant, der ruster mandens sædceller til deres videre færd og booster sædcellernes evne til at trænge ind og befrugte kvindens æg. Derudover beskytter Q10 også sædcellerne mod skader under selve dannelsen i mandens testikler. Hvis manden har et for lavt Q10-niveau kan det bevirke, at hans små svømmere er trætte og langsomme, og det påvirker fertiliteten negativt. Q10 fås både som kosttilskud i tabletform, men det er også muligt at få en tilstrækkelig mængde Q10 naturligt gennem en sundt og varieret kost. Der findes bl.a. Q10 i madvarer som indmad, kød, fisk, sojabønner, sesamfrø og persille. Indholdet af Q10 er dog størst i muskelfibre, netop forbi disse har et højere indhold af mitokondrier, er har et højt niveau af Q10. Døjer du eller din mand med dårlig sædkvalitet, kan det være en god idé også at indtage Q10 i tabletform, da det kan svært at indtage tilstrækkelige mængder gennem kosten.

Madvarer med højt zink-niveau

Zink er ligeledes et vigtigt kosttilskud, når det drejer sig om mandens fertilitet. Zink spiller en vigtigt ift. produktion af sædvæske. Hvis manden er i underskud af zink, har det betydning for testosteronniveauet, hvilket betyder at mandens testikler pludseligt kan blive mindre, sædkvalitet kan blive nedsat og generelt kan et for lavt zink-niveau forværre mandens fertilitet markant. Fra naturens side findes der et lager af zink i prostata, med foruden dette har mennesket ikke noget zink-lager andre steder i kroppen. Vi er derfor dybt afhængige af at få et stabilt zink-tilskud i vores dagligdag. Der findes en lang række zink-holdige madvarer, der har en positiv indvirkning på mandens fertilitet – madvarer med et højere zink-niveau er bl.a. fisk og skaldyr, forskellige typer frø (bl.a. birkes, sesam og hørfrø), indmad og kakaopulver.

Folsyreholdige madvarer

Folsyre er oftest et af de kosttilskud, som kvinder anbefales at tage før og i begyndelsen af en graviditet. Derudover er der altså også videnskabelig evidens for, at folsyre evner at forbedre mandens fertilitet. Jo bedre sædkvalitet manden har, desto mindre risiko er der nemlig også for, at der opstår kromosomfejl, der kan føre til fosterskader. Det er derfor anbefalelsesværdigt, at manden sørger for at fylde sin folsyredepoter i kroppen op på daglig basis, da de i sig selv ikke holder så længe. Folsyre findes naturligt i lever, bønner og en lang række grøntsager som broccoli, grønkål, spinat, diverse rødder, blomkål, asparges og rosenkål.

» Find folsyre som kosttilskud her

Få en bedre sædkvalitet allerede i dag

Udover de forskellige kostråd- og tilskud, der er nævnt ovenfor, er der også en række andre tiltag, som mænd med ringe fertilitet med fordel kan overveje, hvis de ønsker at forbedre fertiliteten allerede i dag.

Det er bl.a. en klar fordel at undgå tobaksrøg og holde sig sund – så kvit smøgerne og smid de overflødige kilo, hvis der sidder lidt ekstra fedt på sidebenene. Regelmæssig sex er derudover også en forudsætning, så sørg for at have sex enten hver eller hver anden dag – netop fordi hyppig sædafgang nedsætter risikoen for DNA-skader.

Køb folsyre her

Køb babyplan folsyre her