Hvordan definerer man ufrivillig barnløshed?
Et par klassificeres som ufrivilligt barnløse (primær infertilitet) hvis man ifølge WHO’s definition aktivt har forsøgt at blive gravid i mere end 24 måneder. I daglig praksis reserveres denne terminologi imidlertid til de kvinder som aldrig har været gravide.
Med sekundær infertilitet menes at der tidligere har været en graviditet, hvilket kan indebære at de er blevet afbrudt med en abort eller spontan abort.
Som følge af den hastig udviklende teknologi, med tidlige ultralydsundersøgelser (allerede i femte eller sjette graviditetsuge) er det tal øget.
Derfor at det generelt brugt at man i klinisk hverdags praksis kun medregner fødsler.
Sekundær infertilitet er væsentlig mere hyppigt: man regner med at 410% af alle par har en sekundær infertilitet sammenlignet med 3,66% har en primær infertilitet.
Hvor normal er ufrivillig barnløshed?
Mellem 10-15% af alle par rammes af ufrivillig barnløshed.
I dag regner man med at cirka ottendedele af disse par kan få et barn efter udredning og behandling.
En tredjedel af parrene er fuldstændigt infertile (sterile), hvilket vil sige at de ikke har mulighed for at få børn.
Hvornår skal man søge hjælp?
I daglig praksis udreder man ikke for ufrivillig barnløshed før der er gået mindst et år med ubeskyttet samleje.
Mandens alder kan også spille ind, men den indflydelse kan have meget store individuelle variationer.
Se afsnittet om alder lidt længere nede.
Hyppigheden af ubeskyttet samleje kan have indflydelse, men anses over en længere tidsperiode, (eksempelvis 1 år), ikke for at have nogen afgørende betydning.
Jan Olufson, som er overlæge på fertilitetscentret NUS mener at den stressede situation der opstår når parret ikke kan blive gravide kan indvirke negativt på forholdet og give anledning til ægløsningsforstyrrelse hos kvinden.
Desuden er der forskellige miljøfaktorer at tage hensyn til, såsom tobaksrøg. Og andre faktorer såsom udsættelse for opløsningsmidler, kan have en negativ indvirkning.
De hyppigste årsager til ufrivillig barnløshed er:
- skade på æggelederen
- forstyrrelser i ægløsningen
- endometriose
- en kombination af forskellige årsager
- forstyrret spermproduktion
- transport at sperm og udløsning er påvirket
- inflammation og infektion
- en kombination af forskellige årsager
Hvordan påvirker kvindens og mandens alder?
Alderen påvirker fertiliteten hos både mænd og kvinder. Kvinders fertilitet aftager allerede fra 30-års alderen og falder hurtigere fra 35-års alderen.
Men fertilitet er meget individuelt.
Nogle kvinder kan blive gravide uden problemer i 40-års alderen, mens andre er ufrivilligt barnløse allerede i 25-års alderen. I 36-38-års alderen regner man med at kvindens æggestokke styrke er cirka halvdelen af hvad den var ved de 20 år, og det er den styrke som i højest grad afgør parrets totale chancer for at få et barn.
Et af de mandlige lod er at han er viril og kan befrugte op i en høj alder og derfor føler manden ikke det samme stress. Manden burde faktisk opleve mere stress end de gør.
Erfaringen viser at chancen for at blive far reduceres når man har passeret de 35.
Leif Abramsson, overlæge på den urologiske klinik på Norrlands universitetshospital, konstaterer at man ikke ved hvad årsagen bag det er. Forskerne har ikke set en forringet spermkvalitet hos mænd over 35, men det kan være at hans kønsceller ældes.
Undersøgelser/udredning
Der er mange forskellige årsager til ufrivillig barnløshed. Derfor skal der først laves en udredning, hvor man kan finde frem til årsagen, hvis det er muligt. Udredningen kan enten foregå på det hospital man er tilknyttet eller hos egen læge.
Udredning for infertilitet følger et vist mønster, hvor kvinden og manden undersøges hver for sig for at finde eventuelle bagved liggende årsager.
I dag forsøger man at komme igennem processen hurtigt, således at den første udredning skal være klar indenfor et halvt år. En kortere udredning kompliceres af at man til visse prøver er afhængig af kvindens menstruationscyklus.
En fertilitetsudredning kan være stressende på flere måder. De forskellige øjeblikke under udredningen kan til tider være forbundet med et vist ubehag.
En fertilitetsudredning begynder med at manden og kvinden kommer til gynækologisk afdeling til en indledende samtale. Ved dette besøg diskuterer man blandt andet tidligere sygdomme, arbejde, alkohol- og tobaksforbrug, kvindens vægt, seksuelle vaner og derefter undersøges både mandens og kvindens helbredstilstand.
Udredningen deles ind i en grund udredning i to etaper og afhængig af resultaterne eventuelt også en specialudredning.
Grundudredning
- Sygdomshistorik
- Undersøgelse af hormonniveauer i blodet
- Analyse af sædkvalitet (sædprøve)
- Ultralydsundersøgelse/røntgen af æggelederne (HSS/HSG)
- Kontrol af ægløsning
- Klamydia test
- HIV test, hepatitis (smitsom gulsot) indgår i udredningen og er et krav inden eventuel behandling med assisteret befrugtning.
- Sammenfatning af resultaterne med stillingtagen til en eventuel fortsat udredning
Fortsat udredning
- Stillingtagen til yderligere udredning af manden
- Diskussion af undersøgelsesresultaterne og behandlingsmulighederne
- Specialudredning af enkeltstående tilfælde (eventuel kikkertoperation)
- Udvidet hormonudredning af kvinden eller manden sker under generel anæstesi
Når udredningen er færdig
Hvis i har fået en fertilitetsudredning og er berettiget til behandling af det offentlige får i en henvisning til en specialist, hvor i betaler det sædvanlige patienthonorar. I kan i det tilfælde enten ende på en offentlig eller privat klinik.
Nogle amter har nemlig ingen IVF-klinikker og har derfor en aftale med private klinikker. I får et eller flere offentlig betalte forsøg afhængig af hvilke regler der gælder der hvor du bor.
Fertilitetsudredninger tager almindeligvis langt tid på de offentlige sygehuse. På en privatklinik kan udredningen derimod være færdig på fire uger.
Hvor lang tid tager det inden man kan påbegynde behandling?
Ventetiderne på behandling på IVF-klinikkerne varierer og kan vare alt fra under 1 måned til seks år! De som er klar til selv at betale kan naturligvis altid henvende sig på en privatklinik og undgå ventetid.
Behandling
Stimulering af æggestokkene
Stimulering af æggestokkene foretages først og fremmest hvis kvinden ikke har regelmæssig ægløsning. Men metoden kan også anvendes til at øge effektiviteten ved en insemination af sæd eller ved reagensglasbefrugtning. Ved hjælp af hormoner stimuleres væksten af æg sækkene i æggestokkene.
Insemination
Insemination, kunstig overførsel af sædceller, finder sted når kvinden er frugtbar.
Sædvæsken føres ind i skedens øvre del.
Hvis barnløsheden skyldes mandens sæd ikke kan komme gennem sekretet i kanalen op i kvindens livmoder så insemineres der direkte ind i livmoderen.
Insemination er mulig med mandens sædceller hvis han har en god sædkvalitet eller med donorsæd.
Reagensglasbefrugtning med IVF eller ICSI
Reagensglasbefrugtning, IVF, betyder at et eller flere æg tages ud fra kvindens æggestokke og befrugtes med mandens sæd. Befrugtningen, når æg og sæd smelter sammen, sker i et laboratorie. Bagefter føres først et, eller i undtagelsestilfælde to æg, tilbage i livmoderen.
For at livmoderslimhinden kan tage imod ægget gives der en hormonbehandling. Intracytoplasmisk sædinjektion, ICSI, kan anvendes ved immobile sædceller ved en reagensglasbefrugtning. Ved hjælp af en tynd glasnål sprøjtes sædcellen direkte ind i et modent æg. Ægget ruger og overføres til livmoderen.
Der sker en befrugtning i 50-80% af tilfældene og cirka 30% resulterer i en vellykket fødsel.
Æggedelingen kan mislykkedes og embryoet afbryder væksten på et tidligt udviklingsstadie.
Yngre patienter oplever bedre resultater og æg med en ringere kvalitet og moden alder resulterer i en lavere procentdel af vellykkede befrugtninger.
ICSI øger ikke forekomsten af flere befrugtninger.
Æg- eller sæddonation
Æg eller sæddonation er tilladt ved reagensglasbefrugtning. Hvis kvinden ikke har egnet æg eller hvis mandens sæd ikke fungerer kan befrugtning ske ved hjælp af donation.