Graviditet udenfor livmoderen er når et begyndende embryo implanteres og udvikles udenfor livmoderen, som for eksempel i æggelederen.
En graviditet udenfor livmoderen udvikler sig fra begyndelsen som en normal graviditet, det vil sige at man får de sædvanlige graviditetssymptomer, såsom brystspændinger og kvalme.
Nogle har dog ingen symptomer overhovedet og mistænker derfor ikke at de er gravide.
Blødningen kan være svag som en pletblødning eller brunligt udflåd. Men man kan også få en menstruationslignende blødning.
Hvad skal man være opmærksom på?
Hvis man er gravid og har haft en længevarende ømhed i underlivet, som regel i den ene side, underlivssmerter eller pludselig opstående smerter i maven (som regel omkring uge 6), skal man altid kontakte en læge.
Hvis embryoet begynder at vokse i æggelederen vil der på et tidspunkt ikke længere være plads. Risikoen er så tilstede for at æggelederen springer og en kraftig blødning opstår i bughulen.
Graviditet udenfor livmoderen mistænkes hvis man med en analyse af graviditetshormon i blodet finder niveauer som ved en graviditet, og en ultralyd ikke viser nogen graviditet i livmoderen.
Ofte kræver det flere undersøgelser inden diagnosen er tydelig.
Hvad gør man når der er konstateret graviditet udenfor livmoderen?
Graviditet udenfor livmoderen er en farlig tilstand som kræver operation. Normalvis en kikkertoperation (laparoskopi). Det gøres gennem 3 små snit på cirka 2 cm: et snit ved navlen og 2 snit over skambenet.
I nogle tilfælde er det dog nødvendigt at tage graviditetsresterne ud ved åben kirurgi.
Dette gennemføres ved et bikinisnit i huen over den forreste del af bækkenbenet.
Når lægen er nød til at vælge åben kirurgi er det som regel på grund af tekniske besværligheder ved en kikkertoperation eller hvis den indre blødning i bughulen er ukontrollerbar.
I dag er operationsmetoderne sikre og risikoen er meget lille for kvinden.
Graviditeten kan også ophøre uden at æggelederen brister. Embryoet nedbrydes og vævet forsvinder af sig selv efter noget tid.
I disse tilfælde er det ikke altid nødvendigt at operere. Selv om den ene æggeleder er beskadiget kan man stadig blive gravid igen.