Blærebetændelse / Urinvejsinfektion (UVI)

Urinvejsinfektion (UVI)

En urinvejsinfektion (blærebetændelse) er begrænset til blæren og urinrøret. For kvinder er det en kendt og normalvis ufarlig lidelse, som kan behandles med antibiotika hvis det skaber problemer.

Hvis man får en enkel urinvejsinfektion og i øvrigt er rask, behøver man ikke altid behandling med lægemidler. Man afgør selv hvornår det bliver så generende at man har brug for lægemidler.

Men hvis man er gravid er det meget vigtig med behandling, og derfor skal man altid kontakte sin læge, eller vagtlægen, hvis man har tegn på urinvejsinfektion og er gravid.

Blærebetændelse under graviditet

Nyrebækkenbetændelse

Ved nyrebækkenbetændelse har bakterierne bredt sig til nyrerne. Det er en betydelig mere alvorlig tilstand end blærebetændelse. Uden behandling kan man skade nyrerne og bakterierne kan sprede sig ud i blodbanen.

Ved nyrebækkenbetændelse er behandling med et antibiotikum, der bliver i selve nyren og ikke følger med urinen til blæren, nødvendigt.

Hvis man tror man har fået nyrebækkenbetændelse skal man kontakte en læge med det samme, eller vagtlægen.

Bakterier, men ingen gener

Man kan have bakterier i urinen uden gener. Det kaldes ABU, asymptomatisk bakteriuri. Det betragtes ikke som en sygdom, og forsvinder som regel af sig selv. En gang imellem kan det forårsage nyrebækkenbetændelse, for eksempel hos gravide kvinder, derfor bør gravide kvinder altid være ekstra opmærksomme.

Eftersom ABU ikke er en sygdom, kræver den ingen behandling. Der er ingen grund til at teste for bakterier i urinen hvis man ingen gener har fra urinvejene. Med mindre man er gravid, og man skal opereres i urinvejene eller har en alvorlig sygdom som nedsætter immunforsvaret.

Babyplan ultralydsmonitor

Babyplan ultralydsmonitor

Kontrol efter behandling, er nogle gange nødvendigt

Gravide kvinder samt dem som har haft nyrebækkenbetændelse skal som regel aflevere en urinprøve til kontrol. Nogle gange er et lægebesøg nødvendigt. For alle andre gælder følgende: Føler man sig rask, er man det også.