I ønsker et barn…Men hvad skal man egentlig overveje? Vi har samlet 10 råd til jer, som forsøger at blive gravide.
1. Spis folsyre
Sundhedsstyrelsen og lægemiddelstyrelsen anbefaler (og dette skal alle jordemodercentre følge), at kvinder i den fødedygtige alder, og specielt dem som forsøger at blive gravide, skal øge sit indtag af folsyre til mindst 500 mikrogram per dag (0.5mg) for at reducere risikoen for fosterskader i centralnervesystemet, f.eks. rygmarvsbrok.
» Klik for at læse mere om folsyre (vigtigt!)
2. Øg sædcelleproduktionen med zink og folsyre
Korrekt mad påvirker sædcellerne, både i antal og kvalitet.
Mænd med lav sædcelleproduktion har vist sig at kunne øge produktionen betydeligt ved hjælp af et kosttilskud med en kombination af zink og folsyre. Dette er påvist i et hollandsk studie.
3. Hav samleje regelmæssigt
Det bedste og mest brugbare råd er at have ubeskyttet samleje mindst 2 til 3 gange om ugen, men helst hver dag (når i har lyst til det). Så øger i chancen for at ramme ægløsningen.
Det mest optimale er at have samleje fra fem dage før ægløsning og frem til ægløsningen, da sædcellerne overlever i op til fem dage i livmoderen, de lever minimum i 72 timer. Så har du størst chance for at blive gravid.
Ægløsning sker som regel omkring 2 uger før næste menstruation.
» Klik her for at læse om ægløsning
Der er blevet skrevet om at man ikke skal have sex for tit da det påvirker fertiliteten negativt, men hvis manden ikke har fået konstateret et problem med spermproduktionen eller lignende så behøver man ikke at være afholdende. Hav sex når i vil, og så tit i vil. Det har altid virket.
Hvis manden har et kendt problem med sædkvaliteten eller hvis i har forsøgt at blive gravide i mere end et år, så er det en god ide at have sex med cirka tre dage imellem.
4. Drik ikke for meget alkohol
Alkohol har en direkte skadelig effekt på de celler hvor sædcellerne dannes. Derfor reduceres både produktionen og kvaliteten af mandens sæd hvis han drikker alkohol dagligt i to uger.
Testosteronniveauet falder også når man drikker meget, hvilket gør at seksualdriften falder og man kan risikere at blive impotent.
Ved ophør på et tidligt stadie med høj alkoholindtagelse, kan disse forandringer komme fuldstændigt tilbage til det normale.
Forstætter man med at drikke store mængder alkohol kan testiklerne blive påvirket, hvilket kan medføre ovennævnte forandringer.
Mindst en tredjedel af al mandelig sterilitet er forårsaget at alkohol.
Høj alkoholindtagelse hos kvinder kan medføre amenorrhea (udebleven menstruation), udebleven ægløsning, samt forstyrrelser i lutealfasen (som forkortes).
5. Rygeophør
Det tager i gennemsnit længere tid for kvinder der ryger at blive gravide.
En af årsagerne er at rygning hæmmer ægløsningen.
En anden årsag er at hormonet progesteron fra ”det gule legeme” (corpora lutea), ikke produceres i tilstrækkelige mængder. Progesteron er nødvendig for at det befrugtede æg fæstner sig på livmodervæggen og for at graviditeten kan opretholdes indtil moderkagen er udviklet.
Chancerne for en vellykket reagensglasbefrugtning er af samme grund mindre hos kvinder der ryger.
Selv mandens rygning reducerer chancerne for graviditet eftersom mænd der ryger producerer færre, og ikke ligeså friske sædceller.
6. Spis sundt og tænk på vægten
Undervægt og overvægt kan afgjort påvirke din fertilitet og dette gælder både for mænd og kvinder.
Claes Gottlieb, professor i gynækologi på Sophiahemmet, mener at kraftig overvægt påvirker ægløsningen betydeligt.
Tit er det ikke nok med hormoner for at hjælpe kvinden til ægløsning, og den eneste vej er vægttab. Selv ved reagensglasbefrugtning er chancerne lavere hos overvægtige kvinder.
Så at tabe sig bør være det primære skridt for at øge sine chancer for graviditet, samt at gøre sin graviditet mere risikofri.
Små mængder af transfedtsyrer er nok til at stoppe en kvindes ægløsning, har et nyt studie slået fast.
Transfedtsyrer, eller delvist hærdet fedt, anvendes i fødevareindustrien, da det er billigt og anses for at have en god konsistens til mange produkter.
Et nyt studie af forskere fra Harvard viser nu at der er endnu en grund til at være opmærksom på hærdet fedt, da selv små mængder af transfedtsyrer øger risikoen for kvinder til at blive in fertile med 70%.
Transfedtsyrer medfører i mange tilfælde at ægløsningen udebliver.
Transfedtsyrer findes i dårlig mad, såsom pommes frites, konditorvarer (såsom småkager), fede mejeriprodukter (såsom cremefraiche), is og færdigretter.
Vægttab og fysisk aktivitet øger den barnløses chancer for at blive gravid
Ny forskning viser at frugt og grøntsager reducerer risikoen for spontan abort. Et britisk studie viser at en varieret kost, hvor frugt og grøntsager indgår, er meget vigtig for gravide kvinder.
De som spiser frugt og grønt regelmæssigt har en 46% mindre risiko for spontan abort.
7. Reducer kaffen
Overdreven koffeinindtag menes at have en negativ indvirkning på fertiliteten.
Et Nordisk projekt, med formål om at indhente viden om eventulle risici med koffein under graviditeten, er lige blevet afsluttet.
Resultatet af denne undersøgelse er at det er sandsynligt at relativt høje koffeinindtag kan øge risikoen for spontan abort – specielt tidligt i graviditeten.
Det er muligt at et højt koffeinindtag også kan have en væksthæmmende effekt på fostret, hvilket kan medføre en lavere fødselsvægt. Denne effekt er dog lille og sandsynligvis af mindre betydning for barnets helbred.
Men de nordiske eksperters opfattelse er at indtaget af koffein under graviditet bør begrænses. Desuden anbefales det at gravide og ammende begrænser deres koffeinindtag til maksimalt 300 mg per dag.
Det svarer cirka til 3 kopper kaffe (1 kaffekop = 150 ml) eller 4-5 kopper te (1 tekop = 250 ml)
8. Medicinskabet
Tager du lægemidler regelmæssigt?
Tal med din læge om dine lægemidler kan påvirke fertiliteten (gælder både mænd og kvinder)
Dette gælder også for naturlægemidler. Stærke antiinflammatoriske lægemidler kan forstyrre ægløsningen.
9. Varme bade
Manden bør være forsigtig med varme bade, alt for varme bade og sauna.
Sædcellevæksten virker ikke i for høj varme og de sædceller der er klar, duer ikke da mandens kropstemperatur bliver for høj ligesom temperaturen i pungen bliver for høj.
Pungen er skabt sådan at den kan regulere varmen omkring sædcellerne, men hvis der bliver for varmt fungerer det ikke.
10. Grin mere og stress mindre!
En anden teori er at depression, tristhed og stress over ikke at blive gravid, øger produktionen af hormonet prolaktin hvilket kan forstyrre menstruationscyklus.
Det er dog uvist om stress alene kan reducere frugtbarheden, men der findes teorier herom.
Afslapningsmetoder i kombination med gruppeterapi kan være en god hjælp, viser et amerikansk studie på kvinder som har forsøgt at blive gravide i 1-10 år. Efter at have deltaget i programmet blev mere end 40% gravide.
Claes Gottlieb, professor i gynækologi på Sophiahemmet påstår, selvom der ikke findes direkte belæg for det, at chancerne for at blive gravid øges når man er i et andet miljø, specielt på ferie (kommer væk fra hverdagen og stresser af).
Forskere fra Israel har konstateret at kvinder som griner meget har lettere ved at blive gravide. Forskerne ansatte en klovn som skulle underholde kvinder i reagensglasbehandling. Ud af de kvinder der fik humørbehandling blev 35,5% gravide sammenlignet med 19,3% hos dem som ikke fik klovnebesøg, skriver The Times.
Årsagen menes at være at glade patienter er mindre stresset. Forhøjet niveauer af stresshormonet kortisol hæmmer blandt andet LH som er et hyposfysehormon der stimulerer kønshormonerne.