Under graviditeten stiger behovet for insulin dramatisk men i de fleste tilfælde kan kvinden selv kompensere ved at øge produktionen. Ved graviditetsbetinget diabetes er insulinmanglen blevet for stor, kroppens sukkeromsætning bliver forstyrret og blodsukkeret for højt.
2-3% af all gravide kvinder rammes af graviditetsbetinget diabetes og sygdommen indebærer en øget risiko for komplikationer under fødslen.
Midlertidig insulinmangel
Lidt under 2000 kvinder om året får graviditetsbetinget diabetes. Sygdommen forsvinder efter fødslen men kvinden har en øget risiko at få almindelig diabetes senere i livet.
Hormonelle forandringer under graviditeten, øget indhold af blandet andet progesteron og østrogen fra moderkagen, gør at følsomheden for insulin reduceres. Dette medfører at kroppen skal producere to til tre gange mere insulin end normalt for at blodsukkeret forbliver indenfor normalgrænsen.
Det er når behovet er større end hvad kvinden kan producere at graviditetsdiabetes bryder ud. Sygdommen kan opstå når som helst, men oftest efter den 20. graviditetsuge. Der findes to variationer, en mildere form som kaldes glukoseintolerance, og en regulær form for diabetes.
Hvordan føles graviditetsdiabetes?
Graviditetsbetinget diabetes er en sygdom som ofte er symptomfri. Den opdages derfor næsten altid med en glukosebelastningstest, eftersom den gravide kvinde sjældent får de symptomer som ses ved almindelig diabetes såsom; tørst, store mængder af urin, træthed, nedsat appetit og vægttab, kløe og infektioner.
Hvordan foregår en glukosebelastningstest?
Glukosebelastning finder sted hos din jordemoder. Du skal være fastende, hvilket vil sige, ikke have spist, drukket eller røget inden. Du skal drikke en sukkeropløsning og efter to timer tager man en blodprøve.
Er prøven forhøjet, men indenfor grænseværdien, tager man en prøve igen efter en uge. Er den fortsat forhøjet skal du se en diætist til kostvejledning. Er prøven efter to timer over en vis værdi, har du graviditetsbetinget diabetes. Efterfølgende kontroller foregår hyppigere.
Normalvis indkaldes man til til en ny glukosebelastningstest på sygehuset et år efter fødslen.
Kendte risikofaktorer
Ofte får man ikke nogle symptomer på graviditetsbetinget diabetes og opdages som regel i forbindelse med kontrol af blodsukker.
Risikoen for graviditetsbetinget diabetes er højere hvis kvinden er overvægtig, mere end 35 år og hvis nærtstående familie har diabetes. Desuden medregnes tidligere graviditetsbetinget diabetes eller hvis barnets vægt er højere end 4500 g som risikofaktorer.
To til tre procent af europæiske kvinder rammes af graviditetsbetinget diabetes. Sygdommen er hyppigere blandt kvinder fra Asien, Afrika og Mellemøsten.
Kostvejledning
I største parten af tilfældene, 85-90%, består behandlingen alene af kostvejledning og hvad man bør spise samt hvordan måltiderne bør fordeles over dagen. Formålet er at forsøge at balancere indtagelsen af mad således at den utilstrækkelige insulinproduktion kan klare blodsukker kontrollen.
Desuden skal kvinden selv kontrollere sit blodsukker flere gang om dage for hurtigt at afgøre om behandling med kost alene er tilstrækkeligt. I de resterende tilfælde, 5-10%, skal behandlingen fuldendes med daglige insulininjektioner og blodsukker kontrol.
Ikke flere misdannelser
Når kvinden allerede har diabetes inden hun bliver gravid, er misdannelser hyppigere. Nogle årtier tilbage frarådede man endda kvinder med diabetes at få børn. Det gør man ikke i dag siden man ved at risikoen for misdannelser er meget lille hvis blodsukkeret er kontrolleret under hele graviditeten.
Ved graviditetsbetinget diabetes er risikoen for misdannelser ikke højere end ved en normal graviditet. Det er primært fødslen der kan give komplikationer. Børnene fødes ofte store, over 4500 g, hvilket øger risikoen for en kompliceret fødsel.
Undersøgelser har også vist at kvinder med graviditetsbetinget diabetes løber en fordoblet risiko for at føde med kejsersnit end at føde for tidligt.
Tre procent får diabetes
I størstedelen af tilfældene forsvinder diabetes igen efter fødslen, men kvinder har forstsat en højere risiko for senere i livet at få diabetes, og ved efterfølgende graviditeter. Derfor anbefales kontrol hos lægen også efter fødsel som forebyggelse sammen med sund kost og diæt.
