Ultralydsscanning under graviditet

Hvad er en ultralydsundersøgelse?

Ultralyd er højfrekvente lydbølger som sendes ud via et apparat.
Bølgerne reflekteres i vævet og sendes tilbage til apparatet, hvor de måles og et billede bliver dannet.

Forskelligt væv, som for eksempel fedt og vand, reflekterer lyden forskelligt, hvilket betyder at man kan skelne vand fra andet væv.

Babyplan ultralydsmonitor

Babyplan ultralydsmonitor

Hvorfor anvender man ultralydsundersøgelser i forbindelse med en graviditet?

Undersøgelsen er primært til at bedømme alderen på fosteret og dermed udregne en terminsdato, konstatere om det er en tvillingegraviditet og til at bestemme moderkagens
beliggenhed. I flere lande anvendes undersøgelsen som forsterdiagnostik. I Sverige er dette ikke formålet; dog bedømmes forstret i 80% af tilfældene, og visse fødselsdefekter kan afsløres.
Fostrets køn er ikke et af formålene for en ultralyd.

Hvem får en ultralydsundersøgelse?

95% af alle gravide kvinder i Danmark får foretaget en ultralydsundersøgelse under graviditeten. Undersøgelsen er frivillig, og udføres oftest i perioden mellem 16-18. graviditetsuge.

Andre anvendelsesområder for ultralyd

Hvis kvinden har svært ved at blive gravid kan man med ultralyd måle folliklens udvikling i æggestokkene og beregne tidspunkt for ægløsning. Sommetider anvendes ultralyd til at diagnosticere ektopisk svangerskab og spontan abort. Ved undersøgelsen lidt senere i forløbet, kan lægen eller jordmoderen afgøre om fostret lever eller ej. Dog er resultatet aldrig 100% pålideligt og der kræves yderligere en undersøgelse før diagnosen kan fastsættes.

Ultralyd anvendes for at bestemme en tvillinge- eller flerfoldsgraviditet, hvis dette er under mistanke.

Hvis kvinden har uregelmæssig menstruation kan det være svært at sige præcist hvornår hun blev gravid. Med en ultralydsundersøgelse i den første halvdel af graviditeten kan man måle fostrets kropslængde eller hovedstørrelsen og dermed fastsætte befrugtningstidspunktet med en sikkerhed indenfor 10 dage. For at dette er pålideligt kræver det at undersøgelsen foretages korrekt.

Efter uge 20 egner ultralydsundersøgelsen ikke længere til at fastsætte befrugtningstidspunktet, da størrelsen på forskellige børn varierer for meget.
Ved en ultralydsundersøgelse opdages de fleste rygradsdefekter, visse fejl i urinvejssystemet, nyrefejl eller mangler, fejl i fordøjelseskanalen samt hjertefejl.
Ved fostervandsprøve og fetoscopy anvendes ultralydsundersøgelsen til at lokalisere forstret og moderkagen.

Senere i graviditeten, hvis der er mistanke om forkert fosterstilling kan man anvende ultralyd til at bekræfte sædestilling osv.
Hvis barnet synes at vokse langsommere mod slutningen af graviditeten kan man anvende ultralyd til at overvåge væksten. De nye ultralydsapparater kan endda måle gennemstrømningen i moderkagen, navlestrengen og forsterhjertet.

Hvordan foregår en trans vaginal ultralydsscanning (TVUL)?

I den allerførste tid af graviditeten, før uge 11, får man nemmest de ønskede oplysninger med en ultralydsundersøgelse via skeden, en såkaldt trans vaginal ultralyd. Efter uge 10 foretages ultralyden på normalvis. Scanneren er og som regel ikke tykkere end en tandbørste. Det kan føles en smule ubehageligt men det gør på ingen måde ondt. Lægen bevæger scanneren inde i skeden indtil fosteret er fundet. Selvom fostret blot er nogle millimeter stort, kan det ses på skærmen. De fleste steder kan den gravide følge undersøgelsen på en tv-skærm. Efter undersøgelsen kan den gravide enten få eller købe billederne af fostret.

Hvor tidligt kan man se fostret med TVUL?

Normalvis kan man se fostret fra omkring uge 6, men det kan variere og afhænger af ultralydsapparatets alder og tekniske kvalitet, lægens kompetence og fostrets alder. Så tidligt i graviditeten, kan nogle få dage gøre en stor forskel på resultatet.

Hvordan foregår en normal ultralydsscanning?

Efter uge 11, foregår undersøgelsen som regel udefra. Før uge 11, foregår undersøgelsen med trans vaginal ultralyd.

Under undersøgelsen ligger den gravide sig til rette på ryggen, og ultralydsgele smøres på scanneren, som ligner lidt en computermus. Derefter føres scanneren over maven indtil fostret og moderkagen er lokaliseret. De fleste steder kan den gravide følge undersøgelsen på en tv-skærm. Derefter kan den gravide enten få eller købe billederne af fostret.

Hvad undersøges ved en ultralydsscanning?

Ved undersøgelsen som finder sted omkring 16-18 graviditetsuge undersøges fostret systematisk. Man måler hovedet og lårbenet. Man kan endda se om fostret har arme og ben, mavesæk, urinblære og nyre, samt om deres findes tegn på rygmarvsbrok eller brok i bugvæggen. Ligeledes vurderes hjerne og hjerte. Forstrets størrelse bedømmes i forhold til hvor fremskreden graviditeten er, og passer de tidligere beregninger ikke, ændres datoen for den forventet fødsel.

Moderkagens placering lokaliseres, men det er først senere i graviditeten at man kan vurdere om den ligger normalt eller forkert.
I den sidste del af graviditeten bruges ultralydsundersøgelsen også til at vurdere om forstret vokser normalt. Man kan endda undersøge blodgennemstrømningen i barnets navlestreng. På den måde vurderer man om moderkagen fungerer som den skal, hvilket vil sige om den transporterer tiltrækkelig syre og næringsstoffer til barnet.

Babyplan ultralydsmonitor

Babyplan ultralydsmonitor

Fostrets køn

Mange kommende forældre vil gerne vide om det bliver en pige eller en dreng. Det har som regel ingen lægelig interesse, at kende kønnet, og det er naturligvis vigtigere at den lægelige del af undersøgelsen udføres under de bedst mulige omstændigheder. Jordemoderen/lægen har ikke pligt til aktivt at lede efter barnets køn, i det tilfælde i spørger og gerne vil kende kønnet, har han ret til at afslå. Bestemmelse af kønnet er ikke en del af det lægelige formål med ultralyd.

Hvis jordemoderen/lægen under ultralyden ser hvilket køn barnet er, og i har udtrykt ønske om at vide det, må jordmoderen/lægen ikke afslå at give informationen. En patient har ret til at få al information som fremkommer ved en undersøgelse.

Selvom man har en jordemoder/læge som er villig til at sige kønnet så er det ikke sikkert at kønnet kan fastslås. Der er flere faktorer der spiller ind, såsom fostrets alder, hvordan det ligger i livmoderen, billedkvaliteten, undersøgerens erfaring og ultralydsapparatets tekniske kvalitet.

Hvis man vil vide kønnet og det ikke er muligt under den sædvanlige ultralyd, så kan man aftale en tid for en ekstra ultralyd (mod betaling), eller henvende sig til en privatklinik for at få en kønsbestemmende ultralyd. Kønsbestemmelse med ultralyd bør foretages senere i graviditeten, og helst efter uge 24, for at få et sikkert resultat.

Er ultralydsscanning en garanti for at fostret er normalt?

Ultralydsundersøgelsen giver et godt indtryk af fostret, men man skal være opmærksom på at ikke engang de dygtigste læger kan finde alle de små afvigelser som kan findes hos et foster. Med en ultralydsundersøgelse finder man primært de mere alvorlige fødselsdefekter hos fostret. Det er ikke alle defekter der kan opdages tidligt i graviditeten, andre viser sig først senere, eller efter barnet er født.

Ved hjælp af ultralydsundersøgelsen kan lægen eller jordemoderen afgøre om der er en større eller mindre risiko for kromosomfejl hos fostret. Den mest almindelige kromosomfejl kaldes Downs syndrom. Ved undersøgelsen måles nakkefolden og rygraden hos fostre som er 10-14 uger gamle. Hvis afstanden er større end normalt er risikoen forhøjet for at fostret har en kromosomafvigelse. Risikoen er reduceret hvis afstanden er mindre end gennemsnittet. Efter 14. graviditetsuge kan man ikke længere foretage denne undersøgelse. Det er ikke nok med en ultralydsundersøgelse for at være sikker på om der er en kromosomfejl, der foretages også en undersøgelse af fostrets celler, en såkaldt fostervandsprøve.

Faktorer som påvirker muligheden for at opdage fødselsdefekter ved hjælp af ultralyd er:

  • Hvor langt henne man er i graviditeten
  • Fostrets position
  • Ultralydsapparatets tekniske muligheder
  • Undersøgerens færdigheder og evner
  • Hvis den gravide har en kraftig bugvæg kan det også have indflydelse på billedkvaliteten

Er ultralydsscanning farligt for fostret?

I 2006 blev der udgivet artikler om at ultralyd kunne påvirke forstrets hjerne.

Men at kunne påvirke er ikke det samme som påvirker. Det vides stadig ikke med sikkerhed om hjernen påvirkes. En del forskere hævder at det kan forholde sig sådan, men faktum er at ingen kender de præcise virkninger af ultralyd på fosterhjernen. De fleste gravide i Sverige i dag får kun en eller to ultralydsundersøgelser, så det anses ikke for at været et problem. Fordelene ved ultralyd opvejer i høj grad de eventuelle ulemper der eventuelt er ved de graviditeter der, af den ene eller anden grund, giver anledning til flere ultralydsundersøgelser end normalt, men det gælder også for helt normale graviditeter.

Der er studier fra 2001 og 2002 som beskriver at børn (drenge) til mødre som får flere ultralydsscanninger, i højere grad bliver venstrehåndet, hvilket skyldes at ultralyden påvirker hjernens udvikling. Studierne er gode, men kan ikke med sikkerhed fastslå at det alene er ultralyden som er årsag til venstrehåndethed. De samme forskere har givet anledning til at både studierne og resultaterne skal bekræftes af en anden forskergruppe. Før et sådant studie er tilgængeligt, er der ikke noget der giver anledning til ændringer i anbefalingerne.

I sin afhandling fulgte Helle Kieler op på mere end 3000 børn, af 198587, kvinder som deltog i en undersøgelse, hvoraf halvdelen var ultralydsundersøgt tidligt i graviditeten. Helle Kielers studie viste at ultralydsundersøgelsen ikke påvirkede børnenes syn, hørelse og vækst. Ligeledes fandt man heller ikke børn med abnorm adfærd.
Derimod viser Helle Kielers studie at drenge til ultralydsundersøgte mødre, havde relativt flere som ikke blev højrehåndet, selvom de burde være blevet det. Dette kan skyldes at ultralydsundersøgelsen har påvirket fostrets centralnervesystem. Dog kræver det yderligere studier af ultralydens effekt inden man kan drage nogle sikre konklusioner, hvilket Helle Kieler også selv påpeger. Før et sådant studie er tilgængeligt, er der ikke noget der giver anledning til ændringer i anbefalingerne.

Studier, der for nyligt er udgivet i Proceedings of the National Academy of Sciences, antyder at ultralyd kan være skadelig for den voksende hjerne på fostret. Men studiet blev udført på rotter, og Dr. Pasko Rakic konstaterede følgende:
”Our study in mice does not mean use of ultrasound on human fetuses for appropriate diagnostic and medical purposes should be abandoned,” said Dr. Pasko Rakic, lead researcher and chairman of the neurobiology department at Yale University School of Medicine.

Før et sådant studie er tilgængeligt, er der ikke noget der giver anledning til ændringer i anbefalingerne.
Dr. Rakic, mener, som de fleste af os, heller ikke (dog ikke alle ligeså tydeligt), at man skal overdrive antallet af UL, men holde det relativt begrænset.

Statens beretning for medicinsk vurdering skriver i deres brochure ”Ultralyd under graviditeten” at ultralyd ikke anses som værende farligt.
Der findes ingen videnskabeligt belæg for at rutinemæssige ultralydsundersøgelser medfører en biologisk risiko for hverken mor eller foster.

Ultralydsundersøgelser under graviditeten påvirker håndteringen af graviditeten og planlægningen inden fødsel positivt, blandt andet ved at man bedre og tidligere, end ved andre metoder, kan påvise om der er mere end et foster og kan fastslå en sikker graviditetslængde. Det medfører blandt andet at der sættes færre fødsler i gang, grundet man formoder de er gået over tid.

Rutinemæssig ultralydsundersøgelse under graviditeten medvirker til at der opdages flere fødselsdefekter.
Sundhedsstyrelsen arbejder meget sammen med amerikanske Library of Medicine som indeholder information om dokumenter der er udgivet fra og med 1966, mere end 30 års materiale. Medline indeholder mere end 9 millioner referencer.

Ultralydsapparater frigiver en så lille energimængde at man ikke kan konstatere skader på fostret. Det samme gælder selv for ultralydsapparater som ikke reflekterer et billede og som anvendes på jordemødre centre for at lytte på hjertelyd og på fødegange til at monitorere fostrets tilstand.
Ultralyd er blevet anvendt i næsten 30 år og man har ikke kunne konstatere nogle skader eller risici. Den almene opfattelse er derfor at ultralyd er fuldstændig risikofrit.

Er den beregnet termin altid korrekt?

Flere spørger til terminsdatoen, der afgøres med ultralyden. Ofte fordi datoen ikke stemmer overens med den dato moderen selv kom frem til ved hjælp af første dag i sidste menstruation. En del kvinder er klar over når de har ægløsning, og kan syntes det er underligt at terminen kan være så anderledes fra den dato de selv er kommet frem til.

I begyndelsen af en graviditet vokser alle nye fostre i princippet lige hurtigt. Der er derfor man kan måle et foster og sige hvor gammelt det er. Jo tidligere man kan foretage en nøjagtig måling af lårbenet, hovedets diameter og andre mål, jo mere præcist bliver terminsdatoen.

Jo nærmere man kommer den 20. uge jo sværere bliver det. Omkring uge 11-12 plejer man at kunne fastsætte terminsdatoen med en uges afvigelse. I uge 18 er det med 2 ugers afvigelse. Efter uge 20 begynder fostrene at vokse forskelligt, og så er der meget svært at være præcis.

Det har ikke altid så meget med at gøre hvornår barnet blev til, selvom det er en relevant faktor, men mere om hvornår man måler, og hvordan barnet vokser.
Terminsdatoen kan ændres sig i løbet af graviditeten afhængig af barnets vækst.

På en amerikansk hjemmeside, lavet af en amerikansk jordemoder og læge, kan man finde følgende information:

  • 5-7 uger: Nøjagtig måling af gestationssækken, giver en terminsdato +/- 7-10 dage.
  • 7-14 uger: Nøjagtig måling af hoved-rumpe længden (Crown-rump length CRL), giver en terminsdato +/- 3 dage ved syv ugers graviditet.
  • 14-26 uger: Nøjagtige målinger af bugens diameter, hovedets størrelse og lårbenets længde giver en terminsdato +/- 7-10 dage
  • 26-40 uger: Nøjagtige målinger giver en terminsdato +/- 21 dage.

Når tingene ikke går som forventet

Det sker, omend relativt sjældent, at resultatet af en ultralyd ikke går som man havde håbet på. Måske der er gået noget galt, komplikationer eller fødselsdefekter som forældrene er tvunget til at tage stilling til, måske får man den frygtelige besked om at barnet ikke lever.

Det sker sjældent, men spørgsmålene stilles, så jeg tager det op.

Hvad sker der hvis der er noget galt? En læge taler med forældrene sammen med en jordemoder og/eller en terapeut. Afhængig af hvad det er for en komplikation kan det implicere flere forskellige eksperter til at forklare forældrene hvad der er sket og hvad planen fremad er. Nogle gange kan man berolige forældrene med at det kan løses, og andre gange er der ingen løsning.
Det er svært at svare generelt på hvad der årsagen er til problemet, da det er meget individuelt.

De fleste børn har det godt, og de fleste forældre syntes ultralyd er en fantastisk oplevelse som slår alt andet med flere længder. For langt de fleste er der ingen grund til at være nervøs eller bange inden en ultralyd.

Køb folsyre her

Køb babyplan folsyre her