Vejen til ønskebarnet kan være længere end forventet. Står du eller I og overvejer fertilitetsbehandling, så har Babyplan lavet en miniguide med 7 gode råd til, hvordan du kan være godt forberedt på fertilitetsbehandling, inden du går i gang. Vi kigger her nærmere på de kriterier, regler, ventetider og undersøgelser, som du skal være forberedt på.
Hvad er fertilitetsbehandling?
Fertilitetsbehandling er en fælles betegnelse for en række medicinske indgreb og behandlinger med formålet at blive gravid. Disse procedurer og behandlinger kan være relevante for mennesker, der oplever problemer med at opnå graviditet naturligt. Fertilitetsbehandlingen kan bestå af en række behandlinger, der spænder fra medicin og hormonbehandlinger til kirurgiske indgreb og assisteret reproduktionsteknologi – også kaldet “ART”.
Klik på de 7 punkter, og bliv godt forberedt:
- Offentlig eller privat – vurder om du kan vente
- Succesrater bør du læse med et gran salt – få en forsamtale
- Kriterierne for at blive henvist er klokkeklare
- Det vil fertilitetslægen spørge om
- Så højt må dit BMI være
- Psykisk sygdom kan spænde ben for fertilitetsbehandling
- Undersøgelser du skal igennem før fertilitetsbehandling
1. Offentlig eller privat – vurder om du kan vente
Hvor gammel er du? Og hvor travlt har du? Spørgsmål om din alder og tidshorisont er relevante, hvis du overvejer at gå i behandling på en offentlig eller en privat fertilitetsklinik.
I det offentlige skal du være forberedt på ventetid. På de offentlige fertilitetsklinikker kan du få fertilitetsbehandling, hvis du er single eller i et parforhold. Som single skal du være barnløs, mens par ikke må have fælles børn i forvejen. Fertilitetsbehandling tilbydes kun til kvinder, som er henvist, inden de er fyldt 40 år, og du kan ikke få behandling, efter du er fyldt 41 år.
Nærmer du dig de 40 år, bør du kigge ekstra grundigt på ventetiderne i det offentlige. Ventetiden for at komme til forundersøgelse i det offentlige er lang i nogle regioner i landet (helt op til 32 uger).
Når du har været til forundersøgelse og fået en behandlingsplan, skal du som kvinde tilmelde dig behandling, når din menstruation starter. Hvis der er mange, der tilmelder sig behandling samtidigt, kan du risikere at blive afvist. Det kan ske flere måneder i træk. Samtidig bør du undersøge lukkedage på grund af ferie og helligdage, da det også kan betyde, at behandlingen bliver udsat.
Da fertiliteten hos kvinder falder drastisk i slutningen af 30’erne, er det værd at overveje, hvor længe du vil vente. Ifølge Sundhed.dk har kvinder i midt 30’erne halv så stor chance for at blive gravide pr. måned, som da de var i 20’erne. Tallene viser, at antallet af vellykkede behandlinger af barnløshed falder markant efter 35-års alderen. Når kvinden har passeret de 40 år, falder fertiliteten hastigt. Her er det kun hver 3. kvinde, som reelt har mulighed for at blive gravid. Samtidig er risikoen for spontan abort helt oppe på 50%. (Kilde: Sundhed.dk)
Det kan altså være en fordel at få behandling på en privat fertilitetsklinik, fordi du kan spare tid og komme hurtigt i behandling. Ulempen er, at du selv skal betale. Men her er det en god idé at tjekke priser – herunder pakketilbud – og tage en snak med flere private klinikker.
2. Succesrater bør du læse med et gran salt – få en forsamtale
Alle fertilitetsklinikker skal offentliggøre deres succesrater, men der er ingen fælles regler for, hvordan resultaterne skal præsenteres. Derfor kan det være svært at sammenligne de forskellige klinikkers resultater, da nogle klinikker f.eks. tager imod kvinder og par, som kræver en mere kompleks behandling end andre klinikker. Samtidig kan der være stor aldersforskel på patienterne. Det kan også have betydning, at klinikken har mange singler og lesbiske, som ikke nødvendigvis har fertilitetsproblemer. Vær opmærksom på, at succesraterne kan give et forkert billede og måske et falsk håb.
Vil du gerne forberede dig godt – og overvejer du det private, så anbefaler vi, at du får en forsamtale på flere klinikker, inden du vælger, hvor du ønsker at gå i behandling. Spørg ind til, hvilken behandlingsplan klinikkerne kan tilbyde dig i den situation, du står i. Sørg for at forberede dig godt inden samtalen, så du får svar på alle spørgsmål. Spørg evt. ind til deres specialer og patientgrupper.
Det er også vigtigt at huske, at du ikke er bundet til den samme privatklinik. Nogle vælger også midt i et forløb at skifte fertilitetsklinik. Det kan f.eks. være, du ønsker en ’second opinion’ eller ikke længere føler, at fertilitetsklinikken kan hjælpe dig/jer videre. Her vil en anden klinik måske kigge anderledes på din situation og komme med forslag til andre behandlingsmuligheder.
3. Kriterierne for at blive henvist er klokkeklare
For at komme i behandling på en offentlig fertilitetsklinik, skal du henvises af en læge, som vurderer, at der er en afgørende grund til, at du har brug for fertilitetsbehandling. En god idé er at få talt med din læge, så snart du er klar over, at du som single ønsker, eller at I som par har brug for hjælp. Husk på, at der i nogle landsdele er lang ventetid. Du bør også være forberedt på, at der er flere kriterier, du skal falde ind under for at blive henvist
5 klare kriterier for at komme i behandling i det offentlige:
- Enlige kvinder eller lesbiske par, som er barnløse, kan komme i behandling
- Par uden fælles barn kan få behandling til 1. barn (både manden og kvinden skal henvises). Er der ikke nogen kendt årsag til barnløshed, kan et par først henvises, efter de har forsøgt at opnå graviditet i et år. Er der en kendt årsag til infertilitet, kan du blive henvist med det samme.
- Kvindens BMI må højst være 35
- Henvisningen sendes, inden kvinden fylder 40 år
- Behandling skal afsluttes, når kvinden fylder 41 år. Dette gælder dog ikke anvendelse af frosne æg.
I det offentlige er du berettiget til tre IVF-behandlinger (dvs. udtagning af æg, befrugtning i reagensglas og oplægning af det befrugtede æg). Du kan kun modtage behandling til første barn. Har du nedfrosne æg, kan du som kvinde dog få oplagt de nedfrosne æg til barn nummer to i det offentlige.
Vær også opmærksom på, at du i privat regi kan få gratis fertilitetsbehandling hos en speciallæge i gynækologi, som har et ydernummer og en overenskomst med det offentlige. Ønsker du behandling på en bestemt privatklinik, er det en god idé at undersøge mulighederne.
4.Det vil fertilitetslægen spørge om
Før du kommer i behandling, vil klinikken stille dig en række spørgsmål vedr. sundhed og livsstil, tidligere graviditeter, din cyklus, evt. underlivssygdomme og psykisk sygdom. Spørgsmålene giver dig et indblik i, hvad fertilitetslægen vurderer, er vigtigt, når du skal i fertilitetsbehandling. Forbered dig på spørgsmålene. Vi har her listet nogle af de spørgsmål, som lægen vil stille.
Sundhed og livsstil
Her er nogle af de mest almindelige spørgsmål om din sundhed og livsstil. Din/jeres livsstil og sundhedstilstand betyder meget for chancen for at blive gravid. Derfor spørger lægerne ind til, om du ryger, drikker alkohol og dyrker motion. Men de kigger også på, om du som kvinde f.eks. tidligere har været igennem operationer, der kan være en barriere for at blive gravid, eller om du har en psykisk sygdom.
- Vægt?
- Højde?
- Ryger eller drikker du? Hvis ja, hvor meget pr. uge?
- Hvor meget motion dyrker du om ugen?
- Har du allergi?
- Anvender du medicin?
- Benytter du håndkøbsmedicin?
- Er du overfølsom over for medicin?
- Er du blevet opereret?
- Har du haft en blodprop?
- Har du fået antidepressiv/angstmedicin?
- Har du været i psykologisk behandling?
- Har du været indlagt på psykiatrisk afdeling?
Tidligere graviditeter og barnløshed
Her er nogle af de typiske spørgsmål vedr. graviditet og barnløshed. Fertilitetslægerne vil naturligvis gerne vide, om du som kvinde har været gravid inden for de senere år, og om I som par har et fælles barn i forvejen. Har du været gravid før, vil det måske være lettere for dig at blive gravid igen. Samtidig vil de måske også spørge ind til, om din mor eller søskende har haft problemer med at blive gravid.
- Har du været gravid?
- Har du været gravid med din nuværende partner?
- Har du børn med din nuværende partner?
- Har du født før?
- Kender du årsagen til din barnløshed?
- Hvor længe har du forsøgt at blive gravid?
- Har du fået behandling for barnløshed tidligere?
- Har din mor eller søskende oplevet/oplever infertilitet?
Menstruation og underlivssygdomme
Her er nogle af de mest almindelige spørgsmål vedr. din cyklus og evt. underlivssygdomme. Er din cyklus uregelmæssig, er det typisk noget en fertilitetslæge vil være meget optaget af at afdække.
- Er din menstruation regelmæssig?
- Har du stærke menstruationssmerter
- Hvor mange dage varer din blødning ca.?
- Hvor mange dage er der fra 1. dag af din menstruation til den næste begynder
- Sidste menstruations første dag var:
- Er du undersøgt for passage i æggeledere?
- Har du fået foretaget underlivsoperationer?
- Har du haft underlivsbetændelse?
5. Så højt må dit BMI være
Har du som kvinde et BMI, som er lavere eller højere end normalt, skal du være forberedt på, at det er noget, lægen vil tale med dig om.
I det offentlige tilbydes behandling til kvinder med et BMI over 35 generelt ikke . På langt de fleste fertilitetsklinikker anbefaler lægerne, at overvægtige kvinder taber sig, før de går i gang med fertilitetsbehandling. Årsagen er, at overvægt øger risikoen for bl.a. svangerskabsforgiftning og diabetes. Fødslen kan desuden være forbundet med komplikationer. Er du undervægtig, bør du også være forberedt på, at lægen vil spørge ind til det.
Har du for højt BMI, så er der flere muligheder i det private.
Læs artiklen “Er dit BMI for højt? Se dine muligheder for fertilitetsbehandling”
6. Psykisk sygdom kan spænde ben for fertilitetsbehandling
Der har været flere historier i medierne om, at psykiatriske diagnoser kan spænde ben for fertilitetshjælp (DR Indland 26. juli 2022), selv om de berørte kvinder ikke længere modtager medicinsk eller psykiatrisk behandling.
Loven om assisteret reproduktion stiller nemlig krav om, at et par eller en enlig kvinde kan drage omsorg for et barn. Hvis fertilitetslægen er i tvivl om, at en kvinde eller et par kan drage omsorg for et barn efter en fødsel, skal de bede om en vurdering af forældreegnethed. Det kan f.eks. ske, hvis du har en psykisk diagnose, kæmpet med misbrugsproblemer, eller hvis du har et barn, som er anbragt.
Lægen skal bede om samtykke for at indsende oplysningerne til statsforvaltningen, som skal træffe en afgørelse. Statsforvaltningen kan indhente supplerende oplysninger fra relevante myndigheder, egen læge og hospitaler m.m.
7. Undersøgelser du skal igennem før fertilitetsbehandling
Inden du kan gå i gang med selve fertilitetsbehandlingen, skal du igennem nogle indledende undersøgelser. Du tænker måske: ’Lad os nu komme i gang’, men vær helt rolig. Det ser mere omfattende ud, end det er. Blodprøverne tages ad en omgang.
- SMEAR – en celleprøve at livmoderhalsen (maks. 3 år gammel)
- Podning for klamydia
- Måling af blodtryk
- I skal begge have taget en række blodprøver bl.a.
- HIV-test (HIV 1-2)
- Hepatitis B surface antigen (HBsAg)
- Hepatitis B core antistoffer (HBcAb)
- Hepatitis C (HCV-antistof)
- Som kvinde kan der yderligere være blodprøver som test for, om du har haft Rubella (røde hunde) m.m.
- Din partner skal have lavet en sædanalyse for at vurdere sædkvaliteten
- Du skal have foretaget en gynækologisk undersøgelse og en ultralydsscanning af din livmoder og æggestokke for at se, om der er passage.
Hos Babyplan håber vi, at du føler dig lidt bedre forberedt, inden du skal i fertilitetsbehandling. Rigtig mange gange held og lykke med projekt baby.
