Kan man blive fantom (falsk) gravid?
Mange, mange kvinder som gerne vil være gravide oplever de typiske graviditetstegn, såsom kvalme, svimmelhed, træthed, større bryster osv. Blot for at teste negativ med en graviditetstest.
Det er forståeligt at man bliver eftertænksom.
Spørgsmålet om man kan få en fantom graviditet er ikke helt enkelt at svare på. Men vi ved at andre pattedyr kan få en fantom graviditet og spørgsmålet er så om ikke også mennesker kan.
For det meste findes der medicinske forklaringer i de værste tilfælde som for eksempel cyster på æggestokkene, eller muskelknuder i livmoderen som så kan fremkalde graviditetssymptomer.
Dog findes der en stor gruppe kvinder hvis symptomer på graviditet, trods negativ graviditetstest, ikke kan forklares helt så enkelt.
Et ukvalificeret gæt…
Engang i mellem når man rigtig gerne vil noget, så kan kroppen og hjernen tilsammen skabe en illusion, i mangel på et bedre ord. En illusion som får en kvinde til at tro at hun i virkeligheden er gravid, med tegn på kvalme, svimmelhed, større bryster og til og med udebleven menstruation.
Kroppen og hjernen er tilsammen et underligt instrument som man ikke skal undervurdere.
Menstruationen kan udeblive af mange årsager uanset hvor regelmæssig man har været tidligere. Stress og bekymringer er to årsager, men selv den daglige kost og lave hormon niveauer i kroppen kan få menstruationen til at springe over. Hvis man har brugt et præventionsmiddel kan der gå flere måneder inden menstruationen bliver regelmæssig igen. Engang i mellem kan man heller ikke med de ovennævnte forklaringer forklare udebleven menstruation, og der tror jeg, og det er kun et gæt, at det handler om viljens magt (fuldstændig ubevidst selvfølgelig) over kroppen.
Når man ønsker noget så meget så kan man måske få hjernen til at tro at det virkelig er sandt. Ja, det lyder langt ude, men engang i mellem er det den eneste forklaring der er.
Måske er det ikke så langt ude! Vi ved at man kan få det fysisk dårligt bare ved tanken om noget virkelig ækelt! Så vi ved man kan lade sig forvirre med at de større bryster er tegn på graviditet når de egentlig er tegn på PMS, eller måske slet ikke vokset.
Ska man så ikke stole på sin krop?
Jo, det skal man i de flest tilfælde. De fleste som viser tegn på graviditet er jo gravide. Men for de kvinder der gang på gang oplever at de er gravide, men konstant tester negativ, så er ovenfor en forklaring.
Hvordan undgår man den forvirring?
Ja, svaret er enkelt og ikke vellidt… stop med at være så fokuseret på din krop og graviditet! Lettere sagt end gjort, det er klart! Men det er den eneste løsning.
Forsøg at finde noget, en hobby, hvad som helst, som tager dine tanker af graviditet. Jo mindre rolig du er omkring din cyklus jo mindre er risikoen for at du skærper disse tegn.
Forsøg at nyde tiden inden barnet. Hav regelmæssig sex mindst 2-3 gange om ugen, hele måneden, så har du samme chance som andre men uden stress.
Når der er gået et år kan man kontakte engen læge for at påbegynde en udredning.