Hvad er panikanfald og panikangst
Panikanfald er afgrænset perioder med intensiv frygt eller ubehag. De mest udbredte symptomer under et anfald er hjertebanken, åndenød, svimmelhed og en følelse af at miste kontrollen eller dø. Anfaldene opstår pludseligt og topper efter et par minutter for derefter at klinge langsomt af.
Det er normalt at opleve et panikanfald et par gange i løbet af livet uden at det medfører yderligere konsekvenser. Panikangst derimod, kendetegnes ved gentagne panikanfald, en vedvarende frygt for yderligere anfald og en bekymring for betydningen og konsekvensen af anfaldet. Man ændrer adfærd som følge af anfaldene og tør for eksempel ikke at køre med bus eller tog på grund af angst for et nye anfald.
Hvem rammes?
Panikangst kan ramme hvem som helst, når som helst og synes at være uden varsel.
De første anfald kommer måske når du sidder stille og roligt hjemme i stuen og læser, ser tv, er sammen med venner, kobler af og har det skønt. Pludselig får du en følelse af at du ikke kan få luft. Du får hjertebanken, smerter i brystet, kvælningsfornemmelse, svimmel og føler dig ør.
Du føler måske at du skal besvime, får svedige hænder og fødder, dirrer eller ryster. Du bliver rigtig kold eller varm og tror du er blevet ramt af noget alvorligt. Du tror at du skal dø, er ved at blive tosset eller at du kommer til at gøre noget ubehersket under anfaldet. Din psyke har bare overreageret på en fysisk reaktion i din krop.
Er det farligt?
Det er ikke livstruende, til trods for den frygt og de fysiske reaktioner du har oplevet under anfaldet. Din psyke har bare overreageret på en fysisk reaktion i din krop.
Du bliver bange for igen at få et panikanfald, går konstant og spænder, reagerer med “katastrofetankegang” på den mindste lille fysiske aktivitet som sker i din krop. Måske søger du hjælpe for fysiske lidelser og gennemgår forskellige undersøgelser.
Dette begrænser ofte personer med panikanfald i deres livsførelse i en grad hvor frygten og undvigende adfærd styrer den ramte persons liv fuldstændigt.
Hvordan ved jeg om jeg har panikangst?
Har du oplevet afgrænset perioder, fra sekunder til minutter, af overvældende panik eller frygt som efterfølges af hjertebanken, åndenød eller svimmelhed?
Svarer du ja til det spørgsmål, har du sandsynligvis oplevet et panikanfald. Ved efterfølgende anfald udvikles der en angst for angsten, det vil sige en forventningsangst for det næste panikanfald. Forventningsangsten gør at du begynder at undgå steder som kan være svære at forlade ved et anfald, såsom steder med mange mennesker, transport med kollektivtrafik, broer, tunneller, biografer med mere.
Hvorfor får man panikangst?
Alle mennesker oplever angst engang imellem. Og alle kan opleve panik. Det er et livsvigtigt signal som for eksempel får os til at hoppe til siden hurtigt hvis en bil passerer for tæt på, stejle klippekanter, undgå farlige eller krænkende personer og situationer med mere. Men vores hjerne kan ikke skelne imellem fantasi og virkelighed. Hvis vi tænker intenst på en skrænt eller en ubehagelig situation så kan det være nok til at blive svimmel eller angsten kan dukke op. Dem som lider af panikangst sætter disse alarmsystemer igang med sine tanker. Nogle beskriver det som konstant at stå på kanten af en høstak og vrikke med tæerne. Trods det at man står på marken.
Hvorfor får man den følelse? Der findes ikke et enkelt svar på det spørgsmål, men en person med angst historie kan se sådan her ud: Med i vores erfarings og genetiske rygsæk har en med angst en høj reaktionsevne. Det betyder at vi reagerer lidt kraftigere end andre på ting og sager. Personer med angst er skrøbelige, helt enkelt, en egenskab som kan gøre dem lydhøre for andres problemer, og er fantasifulde og kreative. Men som også kan betyde at de har let til bekymring. Mange har også vældig høje krav til sig selv og er desuden ofte bange for brok og konflikter, hvilket gør at man ikke tør at sige fra når man bliver vred eller ked af det. Hvis man går med tanker som “jeg duer ikke”, “jeg burde gøre noget mere”, “jeg mislykkedes” længe nok, så reagerer kroppen til sidst med angst og panik. Hvis man hele tiden kræver mere af sig selv end hvad der er muligt, så bryder man tilsidst sammen, præcist som hvilken anden konstruktion ville.
Kroppens alarmsystem
At reagere med panik overfor ens egne og andres krav svarer til at reagere med panik overfor en rasende tyr. Jo ældre vi bliver, desto større bliver kravene. Familie skal opbygges, og karrieren skal skabes – det gælder om at blive voksen. Mange får deres førstes panikanfald i det her stadie. Kort efter barnets fødsel, en stresset periode på arbejdet eller en nær slægtnings død. Og det er ikke usædvanligt at angsten eller panikanfaldet kommer i en periode af vores liv hvor vi begynder at slappe af, eller i på et tidspunkt hvor vi kobler af og tør at slippe lidt af den kontrol vi har opretholdt i lang tid.
Det stærke og langvarige indre pres har gjort at vi er blevet så “opskruet” at vi alarmerer kroppens alarmsystem og det svarer – som det skal – med angst og panik. DETTE ER IKKE FARLIGT. Men panikanfaldene er så skræmmende at den ætses ind i vores erindring. Vi troede vi skulle dø eller blev sindsyg. Tænk hvis det sker igen! Efter det først panikanfald går vi uroligt rundt og venter på det næste. Dette medfører en endnu mere voldsom indre anspændthed, og vi alarmerer kroppens alarmsystem igen – og får et nyt panikanfald. Dette er kroppens snedige alarmsystem mod farer som er blevet vores største og mest skræmmende fjende. Vi bliver bange for frygten, hvilket gør os endnu mere bange.
De fleste får deres første panikanfald når de er et sted mellem 20 og 40 år gammel. Det er usædvanligt at man rammes senere, men en del rammes i teenageårene eller som barn.
Behandling
De metoder som har vist sig effektive ved behandling af panikangst er behandling med antidepressive lægemidler og en særlig form for psykologisk behandling som kaldes kognitiv adfærdsterapi.
Det betyder for det meste at man konfronterer problemet og at man med støtte gradvist vænner sig til situationer som tidligere var svære.
Man begynder med mindre ubehagelige situationer, og kan senere gå videre til det som føles værst, for så småt at opleve at ubehaget reduceres eller forsvinder helt. Fordelene med kognitiv adfærdsbehandling er at resultatet har vist sig at vare ved i længere tid end ved efter ophør med medicin.
Valg af behandling afhænger af intensiteten af panikangsten, adgang til psykoterapeutisk kompetence og patientens indstilling. Ved svær panikangst, og samtidig depression, anden afhængig sygdom overvejes der først behandling med lægemidler.
Livsstil
En gennemgang af livsstil med motion, kost og koffeinindtag kan ligeledes være indsatsområder der kan øge personens velbefindende. Afslapning og træning med sig selv opleves af mange som værdifuldt. For en del patienter er situationen svær og medicineringen overvåges i samråd med behandleren. Det vurderes om en længerevarende samtaleterapi til at bearbejde konflikter er mulig. I mange behandlingsteam er der endda mulighed for at få hjælp af en fysioterapeut eller for eksempel en arbejdsterapeut. Inden medicinering overvejes er det en god ide at gennemgå livsstilen i tilfælde af noget kan gøres bedre.
Lægemidler mod panikangst
Der findes flere forskellige lægemidler som anvendes i behandlingen af sygelig angst. De mest effektive lægemidler er benzodiazepiner og såkaldte SSRI og SNRI præparater.
Benzodiazepinerne beroliger hurtigt og har meget få bivirkninger. Men man bør kun anvende dem i kortere perioder, da de i visse tilfælde, specielt ved længerevarende behandling, kan skabe afhængighed.
Hvis man har langvarige og ulidelige problemer kan man få ordineret SSRI præparater. SSRI præparater anvendes mest til behandling af depression, men har vist sig at fungere rigtig godt selv ved sygelige angsttilstande som for eksempel panikangst. Så kan en kombination af SSRI og SNRI præparaterne i kombination med kognitiv psykoterapi eller kognitiv adfærdsterapi.
Gravid og lægemidler
Som altid når det handler om lægemidler og graviditet skal man stille den kommende mors behov for lægemidlet op mod risici for barnet. Det bedste er naturligvis hvis man kan klare sig uden lægemidler under graviditeten og amning, men kan man ikke det kan få hjælp fra jordemoder eller egen læge.
Gravid og panikangst
Mange kvinder som har panikangst har givet lyd fra sig og vil gerne vide mere om hvordan andre der har panikangst har oplevet graviditet, fødsel og forældreskab.
