AnnSofie har mistet to gange – tredje graviditet er svær

TEMA | Svært at blive gravid

Babyplan har mødt 6 forskellige kvinder, der alle drømmer om at blive mødre. For nogle lykkedes det efter lidt venten. Andre har oplevet at miste, mens andre igen har oplevet gentagne aborter, eller at der endnu ikke er kommet to streger på graviditetstesten. Fælles er, at det er kvinder i den fødedygtige alder, men ingen af dem havde forventet, at det skulle være så svært. Til sidst har vi mødt en kvinde, som både er mor og englemor. Hun savner større åbenhed og mindre berøringsangst, når man mister.

Læs alle artikler i serien her

25-årige AnnSofie Jensen og hendes kæreste havde forsøgt at blive gravid i et helt år, da der endelig er to streger på graviditetstesten. Desværre aborterer hun hele to gange i 1. trimester. Nu er hun gravid igen, men håber at få mere fokus på graviditetstab og sorgen over at miste tidligt.

”Der var ingen, det havde fortalt mig, at det skulle blive SÅ svært at blive gravid, og – når man så endelig bliver gravid – at langt de fleste graviditeter ender i en abort i de tidlige uger.”

Sådan lyder det fra 25-årige AnnSofie Jensen, der lige nu holder vejret for, at tredje gang er lykkens gang. For sorgen samt uro og frygt for, at det sker igen, er en konstant følgesvend igennem denne graviditet.

AnnSofie Jensen har netop været til nakkefoldscanning. Baby er sund og rask, der er hjerteblink og risikoen for downsyndrom er minimal – ja, alt ser helt normalt ud. Det er en milepæl, at AnnSofie Jensen og hendes kæreste er nået hertil. For de har oplevet det, som mange går igennem, men de færreste taler om: To tidlige aborter – den første abort få dage før de skal til den obligatoriske nakkefoldscanning for at se deres lille ønskebaby første gang.

Nakkefoldscanning kommer de imidlertid aldrig til. Få dage før begynder AnnSofie Jensen pludselig at bløde. Hun har ikke ondt, ingen smerter, men alligevel er hun nervøs, for blodet ’tisser’ ud af hende. Omkring midnat kommer hun på hospitalet, og parrets værste mareridt bliver bekræftet: Der er ingen hjertelyd længere. Lægerne mener, at hjertet er stoppet ca. 14 dage tidligere.

”Vi er sønderknuste. Da vi får tilbuddet om at få det fjernet nu med opstart på en medicinsk abort eller senere med en kirurgisk abort, svarer jeg insisterende: “Det skal bare væk nu”… Selv om jeg bliver rådet til at gå hjem og tage stilling, så kan jeg ikke bære tanken om, at jeg har gået rundt med et dødt foster i maven i 14 dage – for jeg har haft alle symptomerne på graviditet.”

Den medicinsk abort bliver dog meget smertefuld for AnnSofie Jensen. Hun går gennem flere døgn med voldsomme smerter, akutopkald til hospitalet, og hun besvimer flere gange. Efter en hel nat med ekstreme smerter bliver hun undersøgt. Her viser det sig, at AnnSofie Jensen har fostervævsrester i livmoderen, der ikke er blevet afstødt, og derfor forårsager smerterne. Hun sendes akut på hospitalet, hvor det også viser sig at hun har mistet meget blod, som ligger i livmoderen. AnnSofie Jensen kommer derfor i fuld narkose til en kirurgisk udskrabning.

Operationen går godt. Foster og fostervæv er helt fjernet. Hendes livmoder ser fin ud, og hun får at vide, at hun nok skal kunne blive gravid igen. Alligevel har oplevelsen og sorgen over at miste sat sine spor.

Stor sorg efter tabet af baby

AnnSofie Jensen er sygemeldt i lidt over to måneder efter aborten. Hun arbejder i beredskabet og har det svært med at skulle tilbage på arbejde og håndtere andres kriser, når hun selv har svært ved at håndtere sin egen. Hun kan ikke sove, føler sig presset og har svært ved at passe sit job, som kræver, at hun tager hurtige beslutninger.

”Tankerne går hele tiden gennem mit hoved: Hvorfor skulle vi igennem det her? Vi er begge unge, sunde og raske, dyrker regelmæssig sport, spiser sundt, drikker ikke, ryger ikke og tager ikke stoffer. Hvorfor os?”

AnnSofie Jensen og hendes kæreste bliver tilbudt at være med i det såkaldte COPL-projekt – et tilbud til par med graviditetstab i Region Hovedstaden. Ifølge forskningsprojektet gennemgår 20.000 kvinder i Danmark hvert år graviditetstab, så undersøgelserne skal afdække, hvorfor nogle mister. COPL-projektet giver imidlertid ikke AnnSofie Jensen og hendes kæreste noget entydigt svar på, hvorfor de har mistet. De må bare prøve igen.

”Det eneste, som jeg føler kan hjælpe mig, er at blive gravid igen. Så vi kaster os ud i en ny omgang med ægløsningstest. Så må jeg bare tage alle bekymringer, som de kommer.”

Dagene og ugerne går. Hver dag er en kamp for AnnSofie Jensen. Hun bliver dog gravid igen i marts, men lykken er kort, da hun 11 dage efter pludselig bløder igen, og graviditetstesten fader ud. Både hun og kæresten har haft Corona under hendes ægløsning, så lægen mener, at det kan være årsagen, da feber kan påvirke både æg og sæd.

To streger og scanninger hver uge

AnnSofie har mistet to gangeI april lykkedes det for tredje gang at blive gravid. 14 dage inden AnnSofie tester positivt døjer hun med svimmelhed og kvalme.

”Jeg er så sikker på, at den er der. Jeg kan mærke det på min krop. De efterfølgende dage tester jeg igen og igen. Hver gang er testen positiv og jeg kan bare ikke rigtig tro det”.

Da hun rammer uge 6, begynder hun at få tryghedsscanninger hver uge, hvor hun og kæresten kan se hjerteblink, og at livmoderen vokser. Det er gode nyheder, men i hendes journal står samtidig, at hun ’sårbar gravid’. AnnSofie Jensen henter psykologhjælp via foreningen Forældre og Sorg, der hjælper alle, som har mistet et barn under graviditeten eller senere.

”Jeg var og er skrækslagen for denne graviditet. Jeg har stadigvæk svært ved tanken om, at jeg har gået i 14 dage og nusset maven og alt det der – og så har det bare i virkeligheden været dødt. Jeg er SÅ bange for at miste igen, og jeg har hver gang det her billede i hovedet med, at sygeplejersken ved scanningen tager fat i låret på mig og siger: ”Desværre”. Samtidig har de ugentlige scanninger også hjulpet mig igennem uge for uge.”

Føler andre negligerer sorgen

AnnSofie Jensen oplever, at mange har negligeret hendes sorg, uro og bekymringer med kommentarer som: ”Op på hesten igen” eller ”Når du får børn, så er der mange flere bekymringer”.

”For mig er det ikke en køreprøve, jeg har dumpet. Det stikker meget dybere. Det er hele min drøm. De forestillinger, vi har haft, hvor tæppet pludselig rives væk under en. Samtidig har man alle de her hormoner, der kører rundt i kroppen, som gør en ekstra følsom. Jeg ved godt, at jeg nok skal leve med at være nervøs under hele min graviditet. Hver eneste gang jeg oplever en niv eller noget, som er anderledes i kroppen, kommer frygten, men de dumme kommentarer kunne folk godt undlade.”

Under hele forløbet har det hjulpet AnnSofie at tale åbent om det at miste – også selv om mange ikke forstår hendes sorg og bekymringer for den nye graviditet.
AnnSofie har derfor også tøvet meget med at annoncere graviditeten på sociale medier. Dels føler hun, at hun skal være klar til at dele med hele omgangskredsen – dels vil hun ikke selv såre nogen:

”Jeg kommer ikke til at skrive ud til alle, at nu bliver 2 bliver til 3 og alt det der sædvanlige. For mig er det vigtigt at skrive, at det ikke har været nemt at nå hertil, og at vi tænker på dem, som stadig kæmper. Det er vigtigt for mig ikke at smide salt i såret på nogen, som selv sidder der, hvor jeg har været. Jeg håber, at min åbenhed kan hjælpe andre til at bevare troen og håbet, og at flere måske vil dele deres historie.”

5 fakta om graviditetstab fra COPL-projektet


  1. Danske kvinder har en risiko på ca. 25% for på et tidspunkt i deres liv at opleve graviditetstab og 1-2% for at opleve gentagne graviditetstab.
  2. Ca. 60% af tabte graviditeter har en kromosomfejl, der er uforenelige med liv.
  3. Der foretages i dag ingen rutinemæssige undersøgelser af den mistede graviditet eller parret.
  4. Der foretages tidligst undersøgelser efter tre eller flere graviditetstab. Det skyldes, at jo flere graviditetstab desto større er sandsynligheden for, at fosteret er raskt, og at forklaringen så skal findes hos kvinden (parret).
  5. Studier viser, at sorgen over at miste en graviditet er uafhængig af graviditetslængden. Man oplever det som et betydeligt tab og kan føle sorg, skyld og skam, da graviditetstab er et tabu.

Læs mere og gentagne graviditetstab på Graviditetstab.dk

Derfor vil AnnSofie gerne være åben om sine tab

1. Flere oplever abort end man tror


Vi var meget optimistiske, da vi smed p-pillerne, for der var ingen, som havde fortalt mig at 25% af alle graviditeter går til. Vi prøvede et helt år, før vi blev gravide første gang, så vi troede, at det var os, der var noget galt med, at vi gjorde noget forkert osv.

2. Svært at være glad på veninders vegne


Jeg har haft mørke tanke om veninder, der postede scanningsbilleder på sociale medier. Jeg kunne tænkte: ”Åh gid hun faldt ned af en trappe.” Det skræmte mig, at jeg oplevede den side af mig selv, for jeg ville så gerne være glad på deres vegne.

Det hele blev en ond spiral for mig selv og helt ærligt, jeg vidste jo ikke, om de havde haft lige så svært ved det, som vi havde. Men jeg kunne bare ikke holde ud at blive konfronteret med alle de scanningsbilleder, så derfor endte jeg med at fjerne nogle af mine venner på sociale medier – alene for at beskytte mig selv.

3. Næste graviditet er sværere


Mange tror, at fordi jeg er gravid igen, så er alt glemt. Det er det bestemt ikke. Jeg er opmærksom på alle ændringer i min krop. Hvert eneste signal. Bare et niv i lysken. Jeg er så bange for hele tiden at abortere. Jeg er så nervøs, hver gang de skal scanne og tjekke hjertelyd.

Det har AnnSofie gjort for at blive gravid



AnnSofie produkter brugtSystematisk brug af ægløsningstest

De første tre måneder prøvede vi bare uden at teste. Jeg forsøgte at regne mig frem til, hvornår min ægløsning var. Derefter har jeg brugt ægløsningstest systematisk morgen og aften.
Jeg troede, at jeg havde styr på det og kendte min cyklus, men fandt hurtigt ud af, at min ægløsning lå på et helt andet tidspunkt, end jeg havde regnet mig frem til.

Jeg opdagede, at jeg slet ikke kunne regne med, hvad min krop selv indikerede f.eks. niv i underlivet, udflåd osv. Når jeg så testede var det et helt andet tidspunkt, jeg havde ægløsning. Jeg synes i øvrigt, at de billige strips fungerer lige så gode som dyrere mærker.

Det gode ved testene er, at man selv kan tage styringen, så er man også bedre klædt på, når man skal tale med lægen. Jeg ved 100%, hvornår jeg har ægløsning. Jeg har vidst, hvornår jeg havde termin osv. Alt er jo skemalagt. Det havde jeg ikke kunnet gøre uden de produkter.

Babykop efter sex

Vi har også brugt en Babykop (Ferti Lily Babykop). Ja, faktisk er jeg blevet gravid, de gange jeg har brug den. Det kan jeg jo se, fordi jeg har fulgt min cyklus i mindste detalje. Det er jo ikke videnskabeligt bevist, at den gjorde udslaget for os, men vi har været glade for at bruge den og ville gøre det igen.

Købte sædkvalitetstest til min kæreste

Min kæreste købte en sædkvalitetstest og havde den lige et par dage, før han fik taget sig sammen til at bruge den. Han følte jo ikke, der var noget galt. Men her var mit argument, at jeg jo tester ægløsning hver måned – og hvad hvis det nu var ham – og det argument kunne han jo godt følge. Han var dog rigtig glad for, at han kunne tage den herhjemme, når han følte, at han var klar til det. Resultatet var heldigvis, at alt så fint ud. Vi fik senere også taget en test på en klinik og fik samme resultat.