Moderkagens placering

Moderkagen dannes ved at embryoet trænger igennem moderens tynde blodkar og danner små blodsamlinger, som den senere får syre igennem eftersom embryoet kan opfange syremolekyler fra moderens blod.

Efter 40 uger er der dannet en lille blodplade, moderkagen. En blodplade som indeholder byggestenene fra både embryoet og fra moderen hvilket gør moderkagen til en unik skabelse.
Moderkagen fungerer som fostrets lunger, tarme, lever og nyrer. Moderkagen fungerer med andre ord som et ekstra organ til fostret da det endnu ikke har udviklet dem selv.

Ventral (forliggende eller foranliggende)

Dette benævnes også som, at moderkagen ligger på forvæggen eller bagvæggen.

Når man har fået konstateret at moderkagen ligger ventralt er der et par ting man skal være vidende om, da det er lidt anderledes, (dog ikke farligt), at have moderkagen der. Det første man skal vide er at det kan tage længere tid inden du mærker barnet sparker, selv om det ikke er din første fødsel. Man plejer at sige at førstegangsfødende mærker barnet sparke omkring midten af graviditeten, omkring uge 20 og flergangsfødende noget før. Men eftersom moderkagen i netop dette tilfælde ligger midt på maven, som en støddæmper, mærker man som regel ikke spark før noget senere. Moderkagen tag sparkene.

Dog behøver det ikke at være sådan. Jeg havde moderkagen placeret ventralt og kunne mærke Jacob allerede i uge 18+3, hvilket må anses for ret tidligt. Bevægelser inde i maven kan føles på samme tid som alle andre, det er kun spark og puf ud mod maven som påvirkes. Da det kan være at man mærker mindre til barnet. Igen skyldes det moderkagens placering.
At have moderkagen ventralt indebærer ikke andre komplikationer, det kan blot være lidt bekymrende for moderen som måske ikke mærker babyen så meget som hun gerne ville.

Køb folsyre her

Køb babyplan folsyre her

Moderkageløsning

Når moderkagen dækker livmoderhalsen helt eller delvist kaldes det for en forliggende moderkage, eller placenta praevia som det også kaldes.

At have en forliggende moderkage er lidt mere omstændigt og kompliceret end at have moderkagen alle andre steder. En af de komplikationer som er tilstede er, at den ligger i vejen når fødslen går i gang. Barnets åbning er blokeret og det er nødvendigt med kejsersnit, oftest inden uge 38 så en vaginal fødsel ikke hænder at starte. Forliggende moderkage plejer også at sættes i forbindelse med blødninger, primært efter uge 20 og under de sidste to måneder af graviditeten.

Moderkagen vokser ikke lige så meget i vægt og størrelse efter uge 30, men livmoderens nedre del strækkes ud og bliver hurtigt længere. Konsekvensen er så at moderkagen, som ikke er strækbar, brister og begynder at bløde.

At have en blødende moderkage er utroligt stressende, så når man ved at moderen har en forliggende moderkage plejer man at holde ekstra øje med den, med regelmæssig ultralyd.

Men
Mange gange, dog ikke alle, så vokser moderkagen med livmoderen opad og udad når livmoderen vokser og trykker ikke længere på livmoderhalsen og problemet forsvinder.

Fundus
At have en placenta fundus betyder at livmoderen ligger i loftet af livmoderen. Det kan betyde at du slipper for de smertefulde spark direkte op i ribbenene eftersom moderkagen fungerer som støddæmper.

Dorsalt
At moderkagen ligger dorsalt betyder at den ligger mod ryggen/bagvæggen, en meget normal placering.

Lateralt
Lateral moderkage betyder at moderkagen ligger i siden af moderkagen. Altså på enten venstre eller højre side.

Placenta accrete
Acreta betyder at moderkagen fæstner sig for dybt og for meget. (sidder permanent fast i livmoderens væg) Placenta increata betyder at moderkagen fæstner sig endnu mere dybt i livmodervæggen.

Placenta percreta
Percreta betyder at moderkagen ikke fæstner sig tilfredsstillende i selve livmodervæggen, men igennem den. Det kan forekomme at moderkagen fæstner sig på et nærliggende organ som for eksempel urinblæren.

» Klik her for at læse mere om moderkagen og dens funktion

Køb folsyre her

Køb babyplan folsyre her