Poly Cystisk Ovarie Syndrom (PCOS)

Kvinder kan opleve udebleven ægløsning et par gange om året uden at det anses for unormalt. Faktum er at man i dag tror at flere kvinder ikke har ægløsning 12 gange om året, men måske kun 10 gange.

Menstruationen er jo egentlig en bivirkning af ægløsningen, et ubefrugtet æg som udstødes sammen med livmoderslimhinden. Man kan dog få menstruation selvom man ikke har haft ægløsning.

I de tilfælde er det kun livmoderslimhinden og rester der kommer ud i form af menstruation. Men hvis man har en meget uregelmæssig menstruation, eller måske helt udebleven menstruation, så kan man få mistanke om andre diagnoser.

Den mest sædvanlige af disse er PCOS.

Hvad er PCOS?

Forkortelsen PCOS står for poly cystisk ovarie syndrom (også kaldet Stein-Leventhals syndrom).

Det stammer fra græsk hvor poly betyder mange, kystis betyder blære og latin hvor ovarier betyder æggestokke.

Nogle kalder det en sygdomstilstand som påvirker æggestokkenes funktion. Det kan medføre uregelmæssig eller udebleven ægløsning, forstørrede æggestokke og mange væskefyldte blærer (cyster) i æggestokkene.

Yderligere symptomer kan være uregelmæssige, sparsom eller udebleven menstruation, øget behåring og overvægt. Også niveauet af testosteron (mandligt kønshormon) og østrogen (kvindeligt kønshormon) er/kan være forhøjede.

Det mest fremtrædende symptom er dog udebleven ægløsning hvilket er en af årsagerne til at PCOS oftest opdages i forbindelse med barnløshedsudredninger.

PCOS resulterer i at follikeludviklingen og ægløsningen hæmmes og at hårvæksten øges hos cirka 70% af de kvinder der har sygdommen.

For 55% betyder PCOS at menstruationerne helt udebliver, og for andre bliver den uregelmæssig eller sparsom. Graden af overvægt varierer hos PCOS kvinderne.

Der ses endda insulinresistens hos visse PCOS kvinder (Type 2 diabetes).

Babyplan Herbal Fertility Programme 28 dage

PCOS konstateres normalt ved en vaginal ultralyd hvor man tydeligt kan se om æggestokkene har et PCOS typisk udseende. Hvis der ses mere end 10 halvstore blærer vurderer man normalt at kvinden har PCOS. Desuden måler man æggestokkene for at se om de er forstørret.

Det næste skridt i udredningen er en blodprøve for at se om kvindens hormon værdier er forandret. For eksempel forhøjet testosteron eller østrogenværdier. Desuden måler man progesteron værdierne i blodet (omkring dag 21-24 i cyklus) for at se om kvinden har haft ægløsning.

Mange gynækologer undersøger endda om der ses nogle blokeringer i æggelederne og livmoderen inden videre behandling startes.

Kvinder som har udebleven eller sparsom menstruation grundet PCOS kan få behandling med hormonstimulerende tabletter, der indeholder stoffet Klomifen (Clomivid og Pergotime). Disse præparater har til opgave at give ægløsning. Hvis ægløsningen stadig udebliver øges dosis.

Der findes endda hormonstimulerende sprøjter (Gonal-F) i tilfælde af at tabletterne ikke virker. Til sidst kan man få hjælp til kunstig befrugtning (IVF eller ICSI).

Gældende for alle kvinder med PCOS er at de er relativt lette at stimulere. De fleste bliver altså gravide med mere eller mindre hjælp af hormoner eller lignende.

Bliver man ikke gravid kan man blive behandlet med et hormon til det gule legeme som regulerer blødningerne (først og fremmest få dem i gang hvis de udebliver) for på sigt at undgå kræft i livmoderen. (Risikoen for at det sker stiger hvis man igennem længere tid ikke har blødninger).

Har du mistanke om at du har PCOS anbefales det at du henvender dig til en gynækolog eller din egen læge for at blive undersøgt.