Drømmer du om familieforøgelse? Så kan den prisvindende fertilitetsmonitor app fra Eveline måske hjælpe dig. Vinderen af Best Babytech Awards 2018 gør dig nemlig klogere på din ægløsning og sørger for, at du aldrig misser en fertil dag igen.
Opbyg en fertilitetsprofil
Alle kvinder er forskellige, og vi har forskellige forudsætninger for at blive gravide. Det er også forskelligt, hvornår vi med størst sandsynlighed kan blive gravide – det afhænger bl.a. af vores alder og menstruationscyklus. Har du haft svært ved at blive gravid, eller drømmer du om at blive det snart, kan det derfor være en god ide at smide tommelfingerregler ud af vinduet og investere i det nye Eveline smart fertilitetssystem. Eveline appen bruger nemlig resultaterne af dine tidligere ægløsningstest til at forudsige, hvornår du er mest fertil næste gang.
Det får du, når du køber Eveline ægløsningstest
Når du bestiller Eveline ægløsningstest, får du 3 forskellige dele, som skal være med til at opbygge din fertilitetsprofil og informere dig om, hvornår du har ægløsning næste gang:
- 10 ægløsningstests, som ligner de engangstests, du med stor sandsynlighed har taget tidligere. Testene er til engangsbrug, men er du løbet tør, kan du bestille nye, uden at købe hele start pakken.
- Holder, der passer til alle smartphones. Med testen følger en holder til din smartphone, som bruges til at fastholde ægløsningstesten foran dit kamera på din smartphone.
- Eveline ægløsningstest app. I den app, der følger med testen, bliver alle data om din fertilitetskalender eller fertilitetsprofil sat i system og samlet i en fertilitetskalender. Her kan du gå ind og se, hvornår du har ægløsning næste gang. Du får også en notifikation, når du er allermest fertil. Appen er med andre ord din garanti for aldrig at misse en fertil dag igen.
Sådan bruger du testen
Det lyder måske kompliceret med den nye test, men i virkeligheden kræver den ikke en større indsats end når du tager en almindelig ægløsningstest til engangsbrug. Du tager nemlig Eveline ægløsningstesten på helt samme måde, men sætter den så fast på holderen på din smartphone, som aflæser resultatet og registrerer det i appen. Testen er altså supernem at bruge – og giver et mere præcist resultat, som kan gøre dig klogere på din egen fertilitet og ikke mindst øge chancerne for at blive gravid.