Moderkageprøve (chorionvillibiopsi)

Moderkageprøve

Moderkageprøve eller en chorionvillibiopsi, er en prøve til at afgøre om det ufødte barn har kromosomafvigelser.

Den mest normale kromosomafvigelse er Downs syndrom, eller mongolisme, som forårsages af et ekstra kromosom 21. Forekomsten af denne kromosomafvigelse øges med moderens alder.

Prøven tilbydes derfor fra og med 35 års alderen.

Kan alle få foretaget en moderkageprøve?

Det er ikke en selvfølgelighed at man kan få de test man ønsker. Alle regioner kan ikke tilbyde flere varianter af fosterdiagnostik.

Babyplan ultralydsmonitor

Babyplan ultralydsmonitor

Hvornår tilbyder man en moderkageprøve?

» Forhøjet risiko for kromosomafvigelse:

En af forældrene har en kromosomafvigelse som medfører en risiko for svært skadet børn med kromosomafvigelse.

I disse familier er der tit født et skadet barn tidligere.

» Misdannelse som opdages på ultralyd

» Tidligere fødsler af med kromosomafvigelse eller anden skade.

» Øget risiko for at få et barn med Downs syndrom (et ekstra kromosom 21) hos ældre mødre.

Risikoen for Downs syndrom øges med alderen, og kvinder over 35 år tilbydes derfor en fostervandsprøve.

» Hvis man har taget en blodprøve der viser en øget risiko for at få et barn med Downs syndrom.

» Øget risiko for andre alvorlige sygdomme.

Denne gruppe rummer mange forskellige arvelige tilstande som kan fastslås med forskellige metoder. Som regel er der født et barn i familien med netop den sygdom tidligere.

Hvordan udføres undersøgelsen?

Moderkageprøven tages tidligst i uge 11 af graviditeten, og udføres af en læge. Vi begynder med en ultralyd blandt andet for at fastsætte graviditetslængden. Engang i mellem viser ultralyden at det ikke er passende at tage prøven den dag. I de tilfælde får du en ny tid nogle uger senere.

Prøven tages med samtidig kontrol med ultralyd, via bugen. Efter afvaskning af maven, føres en tynd nål ind i livmoderen/moderkagen hvor prøven udtages. Det kan føles ubehageligt, men plejer ikke at gøre ondt. Efterfølgende kontrolleres fostret igen med ultralyd.

Er der risici forbundet med moderkageprøven?

Moderkageprøven indebærer at man tager en prøve fra moderkagen og dermed er der en lille risiko for at man kan påvirke graviditeten. Det er usædvanligt, og man regner med at risikoen for spontan abort øges med cirka 1 % ved en moderkageprøve.

Vigtigt at have tid til overvejelse

Man kan have forskellige hensigter med en moderkageprøve. En del syntes det er en fordel at vide, og få information, og andre syntes det er en belastning som skaber unødvendig bekymring under graviditeten.

Det er vigtigt at overveje hvad man vil bruge informationen til. Hvis prøven viser sygdom eller skade på fostret, hvad gør man så? Man kan blive konfronteret med abort. Man kan også vælge at fuldføre graviditeten. Man kan således forberede sig under graviditeten og derfor bedre tages sig af barnet efter fødslen.

Godt at vide

Man anbefaler at man på dagen, og dagen efter undersøgelsen tager det roligt. Ingen fysisk aktivitet som for eksempel at løbe eller løfte noget tungt.
Man fraråder samleje og bad.

Eventuelle komplikationer i forbindelse med prøvetagningen kan være at der lækker lidt fostervand, eller menstruationslignende smerter.
Observerer man noget afvigende får du besked af lægen over telefonen. Ved normale analyseresultater modtager du oftest svar med posten. I brevet med posten findes et telefonnummer til genetik laboratoriet hvortil du kan ringe hvis du vil vide barnets køn.

Du er velkommen til at have en med dig til undersøgelsen. Det anbefales derimod ikke at have børn med.

Køb folsyre her

Køb babyplan folsyre her