Fertilitetsbehandling – sådan kommer du i gang!

Overvejer du fertilitetsbehandling, så har du formentlig hundredevis af spørgsmål til, hvilke tests du skal igennem? Hvilken slags behandling der vil være bedst for dig? I baghovedet lurer måske også spørgsmålet: Hvad koster det?

Fertilitetsklinikken TFP Stork Fertility i København har stor erfaring med at hjælpe kvinder, som først kommer i midten og slutningen af 30’erne. Vi har derfor stillet en række spørgsmål til Katrine Haahr, overlæge i fertilitet & speciallæge i gynækologi og obstetrik på klinikken.

1. Hvilke krav skal man opfylde, før man kan starte i fertilitetsbehandling?

Ifølge dansk lovgivning skal både kvinder og mænd undersøges for HIV, Hepatitis B og C (vi kan desværre ikke hjælpe folk, hvis man testes positiv). Herudover skal kvinden have lavet en række hormonprøver, taget en celleprøve fra livmoderhalsen (smear) samt testes for klamydia og rubella (røde hunde).

Foruden de prøvesvar, som skal foreligge inden opstart af behandling, kan man få lavet en fuld fertilitetsudredning. Det anbefaler vi til alle, som ønsker at starte i fertilitetsbehandling. Det sikrer, at man fra start får en prognose for at opnå graviditet. Samtidig kan man begynde i den mest optimale behandling – eksempelvis kan man undgå mislykkede inseminationer, hvis udredningen viser, at det er IVF-behandlingen (også kendt som reagensglasbehandling red.), som vil give de bedste chancer for at blive gravid.

2. Hvilke typer behandling kan man få for barnløshed?

Overordnet er der insemination og IVF-behandling. I forbindelse med IVF-behandlingen er en række yderligere og mere avancerede behandlingsformer.

Insemination

Ved insemination bliver der lagt oprenset sæd i livmoderen gennem et tyndt kateter.

IVF-behandling 

IVF-behandling (in vitro red.) er befrugtning af kvindens æg i reagensglas, hvorefter et eller to æg sættes op i livmoderen efterfølgende.

Metoden benyttes:

• ved uforklarlig barnløshed
• når kvinden har lukkede eller beskadigede æggeledere pga. tidligere underlivs- og/eller blindtarmsbetændelse, tidligere har været gennem operationer
• når kvinden eller manden er steriliseret
• ved nedsat sædkvalitet/ingen sædceller i ejakulatet
• ved mislykket insemination.

Microinsemination – også kaldet ICSI

ICSI (Intra Cytoplasmic Sperm Injection) er en metode, som benyttes i det tilfælde at en almindelig IVF-behandling ikke virker. ICSI anvendes ved lav befrugtningsgrad af kvindens æg. Ved almindelig IVF-behandling placeres sædcellerne i en skål med et æg, som så ’kæmper’ om at befrugte ægget. Har manden imidlertid stærk nedsat sædkvalitet og er sædcellerne ikke gode nok til at befrugte ægget, udvælges én sædcelle, som injiceres direkte ind i ægcellen.

TESA

TESA (Testikulær Sperm Aspiration) er en metode til udtagning af sædceller fra testiklerne (f.eks. hvis manden er steriliseret)

FER

FER  (Frosen Embryo Replacement) Oplægning af optøede, befrugtede æg

AHA

AHA  (Assisted Hatching) er en metode, hvor det befrugtede ægs overflade behandles således, at ægget, når det lægges tilbage, muligvis lettere kan sætte sig fast i livmoderslimhinden

Hos TFP Stork Fertility kan vi tilbyde alle typer af behandling. Dog kan vi ikke tilbyde ægdonation på nuværende tidspunkt.

3. Hvor lang tid er man typisk i behandling?

Det er meget individuelt, hvor længe folk er i behandling. Får man seks inseminationer, som er den maksimale grænse, Sundhedsstyrelsen anbefaler, så skal man regne med et års behandling, men der kan godt gå længere tid, hvis der kommer afbrydelser i behandlingen.

Der er nogle fysiske parametre, som skal være på plads hver gang for at foretage inseminationen. Mange får derfor en ufrivillig pause midt i forløbet. F.eks. tjekker vi, om der er kommet cyster i æggestokkene eller lignende.

Når vi er gået i gang med fertilitetsbehandlingen, gør vi løbende status. Kan vi gøre noget yderligere? Nogle gange må vi også rådgive kvinden til at forsøge at tabe sig lidt. Det kan være hendes stofskifte skal reguleres med medicin og lignende.

Man bør heller ikke glemme, at mange har brug for en pause i processen, fordi det for nogle er meget hårdt psykisk.

4. Hvad er årsag til at man skifter fra insemination til IVF-behandling?

Hvis man har fået lavet en fertilitetsudredningen, så vurderer en læge, hvilken type behandling som vil være mest optimal. Nogle starter derfor på IVF-behandling med det samme – eksempelvis hvis hormonværdierne peger på svær eller nedsat ægreserve hos kvinden, eller hvis manden har moderat eller svær nedsat sædkvalitet.

Andre starter med insemination, før de går til de mere avancerede behandlinger. I TFP Stork Fertility vurderer vi hele tiden de enkelte forløb, og nogle gange går vi over til IVF-behandling tidligere i et forløb.

Kigger vi på statistikken fra TFP Stork Fertility er kvinder som bliver insemineret i gennemsnit 36,5 år, mens kvinder i IVF-behandling er 39,5 år. Det viser, at fertiliteten daler kraftigt, og at der er behov for mere avancerede behandling i slutningen af 30’erne. Vi ser dog oftere og oftere kvinder i en høj alder, så vi har en hel del erfaring i at hjælpe kvinder over 35 år.

5. Hvor stor er chancen for at få et barn, når man går i fertilitetsbehandling?

Hvis man kommer til TFP Stork Fertility og er under 40 år ser vi, at ca. 75 procent får et barn.

6. Hvad koster fertilitetsbehandling i Danmark?

Insemination koster ca. 4.000 kr. En IVF behandling koster 23.000 kr. Hvis man skal anvende donorsæd kommer det udover. Det koster ca. 2.500 kr. pr. behandling.
Hertil kommer udgifterne til medicin. Ved IVF-behandling, hvor kvinden skal tage meget medicin, kan udgiften til det alene løbe op i 10-15.000 kroner. I Danmark kan man dog få dækket en hel del af udgifterne ved hjælp af Sygesikringen via det, der hedder et kronikertilskud.

7. Hvad er risikoen ved at være i fertilitetsbehandling?

Generelt er risikoen for komplikationer lav. Ved inseminationer kan man få infektioner, og der er risiko for graviditet uden for livmoderen.  Ved IVF-behandling kan der opstå komplikationer som blødning og infektion ved ægudtagningen. Der er også en risiko for blodpropper, overstimulation og for, at man perforerer andre organer samt tvillingegraviditet.

IVF-behandling kan være hårdt for kroppen, fordi man er i hormonbehandling. Man skønner dog, at op til 6 IVF-behandlinger ikke har nogen langtidskonsekvenser.

8. Hvor hårdt er det psykisk at være i behandling for barnløshed?

Fertilitetsbehandling er en hård proces psykisk både for kvinden og hendes partner. Udover den psykiske belastning kan det være meget anstrengende med hormonbehandling. Derfor gør vi meget ud af at tale med parret/den enlige, som skal i behandling, om hvad de selv ønsker.  Vi har også løbende samtaler, når behandlingen er startet. Det er rigtig vigtigt at få talt om, hvordan behandlingen påvirker en undervejs for at få et godt forløb.

9. Hvornår bør man overveje at stoppe fertilitetsbehandlingen?

Fertilitetsbehandling er en løbende proces. Man er nødt til selv at mærke efter. I starten kan det være man ikke ønsker hormoner, men hvis man ikke bliver gravid, så ændrer man nogle gange holdning undervejs i forløbet. Mange kvinder har f.eks. et enormt stor ønske om at prøve IVF-behandling, før de går videre til ægdonation.

Som læger har vi hele tiden dialog med parret eller den enlige kvinde, som er i behandling. Vi drøfter mulighederne, og en sjælden gang er vi desværre også nødt til at sige, at den næste behandling bliver den sidste, fordi vi ikke kan stå inde for flere behandlinger eller mener, at alle behandlingsmuligheder er udtømte. Her har vi et etisk ansvar.

10. Hvor lang venteliste er der på fertilitetsbehandling i Danmark?

På grund af et generelt stigende behov for fertilitetsbehandling – bl.a. fordi vi kommer senere i gang med at få børn – så er der i stigende grad ventetid på behandling. Ventetid er psykisk belastende, samtidig tikker det biologiske ur for mange af de kvinder og par. Hos TFP Stork Fertility har vi desuden kunder fra hele Europa, som rejser til os for få hjælp til at blive gravide. Vi ønsker ikke, at de skal møde yderligere forhindringer, eller at den tid de bruger på at opnå graviditet trækker ud. Derfor har vi organiseret os, så vi har åbent hele året – alle dage. Det betyder, at vi ikke har venteliste til fertilitetsbehandling. Vi ved, at netop den faktor gør en stor forskel for vores kunder.

Om fertilitetsklinikken TFP Stork Fertility i København

TFP Stork Fertility har siden 1999 hjulpet kvinder fra hele Europa, der alle har haft ét fælles ønske: At få et barn.

Skabelsen af et nyt liv er en særlig oplevelse, man helst skal tænke tilbage på med glæde den dag, man sidder med barnet i armene. Derfor lægger vi meget stor vægt på, at alle, som er i kontakt med vores klinik eller personale, føler sig trygge, hørt og får et godt forløb.

TFP Stork Fertility består af speciallæger, embryologer, fertilitetssygeplejersker og jordemødre. Vi mener, at høj etik og et højt fagligt niveau er afgørende for vores troværdighed. Vi holder os bl.a. ajour med den nyeste udvikling inden for fertilitetsbehandlinger ved at deltage på kongresser og kurser i hele verden.

TFP Stork Fertility har været med til at skabe over 5.000 børn. Klinikken høster stor anerkendelse fra udlandet og er i dag en del af TFP Stork Fertility Gruppen – en familie af klinikker i flere europæiske lande.

Læs mere på stork-tfp-fertility.com